Jenny Holm og Grethe Bartram var stikkere under 2. verdenskrig

Jenny Holm og Grethe Bartram var stikkere under besættelsen

To år inde i besættelsen var danske Ellen Anna Margrethe Christensen en kvinde på blot 25 år. Hun befandt sig i Hamborg og var endnu ikke klar over, at hendes liv i løbet af krigen ville tage en voldsom drejning, der skulle vise sig at komme til at præge hele hendes fremtid.

Navnet Ellen Anna Margrethe Christensen kom ikke til at gå over i historien. Det gjorde derimod navnet Jenny Holm, som Ellen kaldte sig, da hun i 1942 involverede sig i arbejdet for det tyske sikkerhedspoliti, Gestapo.

Farligt bekendtskab

På en restaurant i Hamborg i 1942 mødte 25-årige Jenny en herre, der skulle vise sig at blive et farligt bekendtskab for den unge kvinde. Ib Birkedal Hansen var en af de danskere, der efter befrielsen blev idømt dødsstraf og efterfølgende henrettet for sine udanske gerninger under krigen. Som den højest placerede dansker i det tyske sikkerhedspoliti omfattede hans titler blandt andet chef, forhørsleder og torturbøddel. I løbet af krigen oparbejdede han et solidt netværk af egne ansatte og over halvfjerds stikkere i felten, der rapporterede til ham om mistænkelig adfærd i befolkningen.

Mange af Ib Birkedal Hansens angivere var kvinder; kvinder, der udgav sig for at være en del af modstandsbevægelsen, når de indyndede sig hos mulige ofre; kvinder, der arbejdede under ledelse af Ib Birkedal Hansen og meget ofte havde et seksuelt forhold til Gestapo-lederen. Jenny var en af Ib Birkedal Hansens stikkerkvinder.

Hun var dygtig til sit arbejde, og hun havde en helt særlig evne til at komme tæt ind på livet af mænd. Jenny var ikke bleg for at spille på sin kvindelighed, når hun indsmigrede sig hos formodede modstandsmænd med det formål at lokke oplysninger ud af dem. Hun var samtidig dygtig til at manipulere og konstruere løgne, når hun i detaljer beskrev sin egen tyskerfjendtlighed og deltagelse i modstandsbevægelsen. I mental­erklæringen af Jenny, udarbejdet af en overlæge i forbindelse med retsopgøret, står der om hende, at hun ansås for at være hensynsløst løgnagtig, og at hun var uden skrupler og hæmninger.

Fra kommunist til stikker

Danmark havde i 1942 været ­underlagt den tyske besættelse i godt to år. Krigen var blevet hverdag. For nogle betød det, at man involverede sig i en eller anden form for organiseret modstand mod værnemagten. Sabotage var en af mulighederne.

Langt nordpå fra Hamborg, hvor Jenny Holm opholdt sig, befandt en anden ung kvinde sig i Aarhus. Maren Margrethe Bartram, i det daglige blot Grethe Bartram, var vokset op i en fattig søskendeflok på otte. Hun var i 1942 blot 18 år, men hun var allerede mangeårigt medlem af Danmarks Kommunistiske Parti, DKP, der stod i spidsen for den tiltagende sabotage i Aarhus.

Beslutningen, som Grethe traf på dette tidspunkt under krigen, syntes derfor at stride imod alle hendes hidtidige værdier. Det var udsigten til en pengepræmie på 1.000 kroner, der resulterede i, at Grethe gik til politiet og angav sine kommunistfæller for at have begået sabotage. Beløbet var en klækkelig dusør, der i dag ville svare til et beløb på lidt over 20.000 kroner. Grethe modtog pengesummen for at indlevere oplysninger om modstandsfolkenes gerninger. Men samtidig sendte hun sin egen bror i tyskernes favn, da broren viste sig at have deltaget i de anmeldte Aarhus-sabotager.

Erkendelsen af at have stukket sin egen bror til den tyske værnemagt fik dog ikke Grethe til at tøve længe. Snart gik hun en årrække med stikkerier i møde – og inden længe arbejdede hun i direkte ledtog med Gestapo. Allerede et år efter at have angivet sin bror førte Grethes velbetalte angiverivirksomhed blandt andet til, at hele den aarhusianske kommunistledelse blev optrevlet.

Imod strømmen

I løbet af besættelsesårene opstod der et unikt sammenhold i den danske befolkning. For de flestes vedkommende herskede der en uudtalt enighed om, at den tyske værnemagt var fjenden. Antallet af voldsomme sabotagehandlinger voksede støt i løbet af de fem besættelsesår. Det samme gjaldt for hemmelige distributører af illegale blade, der formidlede al den information, som ikke kunne trænge igennem de etablerede mediers censurslør.

Men den stærke fællesskabsfølelse omfattede ikke hele den danske befolkning.

Nogle danskere valgte at gå i tyskernes tjeneste. Men én ting var at være tøvende over for at gøre modstand – en helt anden at forråde sine egne. Derfor var særligt stikkererhvervet ildeset både under og efter krigen. I det illegale blad De Frie Danske kom hadet til stikkerne meget tydeligt til udtryk:

”Tyskeren er vor fjende! Men den ’danske’ stikker, forræderen, er en dobbelt fjende, han er om muligt værre, farligere, modbydeligere end tyskeren selv, og det siger ikke så lidt.”

LÆS OGSÅ: Jette Lehmanns familie gemte på en hemmelighed

Slående ligheder

Der kan have været mange forklaringer på, hvorfor nogle personer valgte at gå imod strømmen: Nogle var draget af udsigten til pengegevinster, da økonomien kunne være knap og arbejdsmulighederne få i de lange besættelsesår. Nogle sympatiserede i forvejen med nazismen, hvorfor det var naturligt at samarbejde med den tyske værnemagt. Nogle tog slet og ret regeringens påbud om at angive al modstand mod besættelsesmagten meget alvorligt.

De to kvinder, Jenny og Grethe, har sandsynligvis ikke kendt hinanden personligt. Alligevel var der mange slående ligheder mellem de to – i deres person såvel som i deres livsforløb. Det er sandsynligt, at begge kvinder har været involveret på et mere følelsesmæssigt plan i arbejdet for værnemagten. Ligesom Jenny, der udviklede en tæt relation til Gestapo-lederen Ib Birkedal Hansen, var den noget yngre Grethe formentlig også seksuelt involveret med sin føringsofficer, Herbert Rothenberg. Hvorvidt de intime forhold har haft betydning for de to kvinders vedholdende arbejde for Gestapo, kan der selvsagt kun gisnes om. Selv udtalte Jenny om forholdet til sin chef i forbindelse med retsopgøret efter krigen:

– Hovedsagen til hans interesse for mig tilskriver jeg, at Ib mente mig i besiddelse af evner, der udnyttet rigtigt og i samarbejde med ham kunne føre ham, eller eventuelt os begge, til ledende stillinger i et nazistisk samfund.

At de to danske kvinder Jenny Holm og Grethe Bartram valgte at hengive sig til et både livsfarligt og afskyet erhverv under 2. verdenskrig, står stadig den dag i dag tilbage som en uforståelig og foruroligende beslutning.

Det er muligt, at indtægterne fra angiverierne slet og ret var for fristende en mulighed til at lade passere. Måske havde kvinderne en reel tro på, at udslaget af krigen ville falde ud til tyskernes fordel, hvorfor de fandt det fornuftigt at lade sig rekruttere tidligt. Eller også blev de to unge kvinder i årevis forledt og forført af mænd, som lovede dem ting, de ikke kom til at holde.

Uanset kvindernes motiver gik både Jenny Holm og Grethe Bartram en dunkel og usikker fremtid i møde efter krigen. Enden på deres gerninger under besættelsen blev, at begge kvinder kom til at sidde fængslet i flere år.

Men måske var den værste straf for de to kvinder, at de begge blev mødt med fordømmelse og ringeagt fra omverdenen længe efter at have afsonet deres straffe.

Dømt som landsforrædere

I alt 13.521 personer blev dømt under det såkaldte retsopgør, der fulgte i kølvandet på befrielsen. Landsforrædernes gerninger talte alt fra værnemageri til propagandavirksomhed – og i den grovere ende angiveri. Ud af de 13.521 dømte under retsopgøret var blot 644 kvinder. Grethe Bartram, her 22 år ­gammel, modtager sin dødsdom i Aarhus Byret et år efter krigen. Både hun og Jenny Holm, der ”kun” idømtes 16 års fængsel, blev begge benådet med mildere straffe.

Jenny Holm blev kendt som "Kamæleonen", da hun efter krigen skiftede side og hjalp myndighederne med at opspore landsforrædere. Hun døde i 1999, 82 år gammel. Grethe Bartram døde i Sverige i 2017, 92 år gammel.

Hvis du vil læse mere:

• "Kamæleonen: Jenny Holm – gestapoagent, nazijæger,mirakelkvinde" af Henrik Werner Hansen.
• "Grethe Bartram – fra kommunist til gestapoagent" af Henrik Skov Kristensen.