Kirsten Olesen: "Vi kom til at grine, da vi sagde 70!"

Kirsten Olesen var 29 år i 1978, da det første afsnit af tv-serien ”Matador” rullede over skærmen for allerførste gang.

Lige om lidt, den 10. maj, fylder hun 70 og er i dag kendt som en af landets største skuespillerinder. De fleste ved, at Kirsten Olesen har spillet et hav af roller på Det Kgl. Teater og har indspillet mange film, lavet masser af tv og har haft en lang og flot karriere.

Og så alligevel er det én rolle, én helt bestemt karakter, som alle stadig forbinder Kirsten Olesen med, og det er selvfølgelig den som Agnes i ”Matador”, gæve, gennemsympatiske Agnes, som gennemgår en af seriens største personudviklinger.

Men hvordan føles det egentlig for hende selv at sidde og tale om Agnes og ”Matador” stadigvæk, når hun næsten er 70 og stadig er i gang og aktiv på Det Kgl. Teater, hvor hun for tiden spiller med i forestillingen ”De fulde”?

- Ved du hvad, siger hun, - det er fint. Helt fint. På et tidspunkt af mit liv syntes jeg ærligt talt, at jeg havde snakket nok om Agnes. Men i dag er jeg kun glad for, at jeg har været med i en serie, som har vist sig at være så langtidsholdbar og så god, at folk stadigvæk frydes over den.

- Jeg synes også selv, når jeg ser den, at jeg kommer til at holde mere og mere af den. Når jeg ser tilbage på alle de velcastede roller, der er, og den uskyld, stemningen og tidsbilledet, der ligger i det, må jeg indrømme, at jeg også selv nyder at se den!

Prøv en quiz, test din viden om "Matador"

Det går stærkt, det her

At fylde 70 synes hun er svært at forholde sig til.

- Jeg talte med min gode veninde, Sonja Oppenhagen, om det for et stykke tid siden. Hun har selv rundet 70. Vi kiggede hinanden i øjnene og kom til at grine, da vi sagde: ”70!!!” Og så tog vi hinanden i hånden og trykkede hænder. Fordi vi forstod hinanden. Vi syntes jo alligevel, at det er en milepæl. Vi var fælles om den der undren: Er vi virkelig blevet 70?! Hvor er tiden dog løbet! Er vi nu det, der hedder ”gamle damer”? Ja, det er vi vel!

Læs også om dronning Anne-Marie: Jeg føler mig ikke som en 70-årig (link fjernet)

Hun fortsætter småleende: - Tanken er underlig, men det siger alle jo. Fordi hvordan føler vi os indeni? Ikke som gamle, vel. Hvornår gik årene i stå inden i os? Og er der ikke noget med, at man siger, at 70 er ”støvets år”? Wow, nu er vi over halvvejen - forlængst! Dén tanke var der da, da Sonja og jeg lige så hinanden dybt i øjnene. Men så også: Hallo, nu holder vi fast. Og holder fast i hinanden. For det går jo stærkt, det her.

To hjørnestene

Hvad fremhæver man fra et liv og en lang karriere? For Kirsten er det nemt, også nemt at gøre kort. Hun siger:

- De største ting i mit liv er, at jeg fik lov at få et liv som skuespiller, og at jeg mødte min mand. Det har været de to hjørnestene i mit liv.

Det er seks år siden, hun mistede sin Ole, musikeren Ole Ousen, som hun var sammen med i næsten 40 år. Han døde af kræft efter et længere sygdomsforløb i april 2013. Om det siger hun forsigtigt:

- Det er jo et vilkår, at jeg er blevet alene. At Ole ikke er her længere. Egentlig har jeg ikke lyst til at snakke så meget om sorg og tab mere. Det synes jeg, jeg har gjort rigeligt. Jeg har det meget bedre i dag. Jeg er stadigvæk ensom. Jeg er stadigvæk fyldt med sorg og længsel. Men jeg kan bedre tackle det nu.

- Jeg kan føle en accept af tingenes tilstand nu. Jeg kæmper ikke så meget imod mere. For det er jo umuligt. Der er ikke noget at gøre. Man må lære sig, at sådan er det.

Sonja Oppenhagen: Livet skal leves HVER dag

Ikke lyst til ny mand

Hun gør sig ingen forestillinger om, at der kommer en ny mand ind i hendes liv, forklarer hun også.

- Den tanke ligger mig meget fjernt. Jeg har ikke lyst til det arbejde, det er at skulle finde en ny mand og lære en mand så intimt at kende og begynde forfra med mit liv. Det kan jeg ikke. Jeg orker det ikke. Og jeg har slet ikke lyst.

På selve fødselsdagen står Kirsten Olesen på scenen på Det Kgl. Teater, hvor det i år er 40 år siden, at hun blev ansat. Her spiller hun en "spritstiv prostitueret", som hun selv siger det, i stykket "De fulde", hvor samtlige medvirkende spiller berusede mennesker. Og som hun også siger:

- Jeg tænker da, at jeg giver et glas til mine 14 fulde kammerater dér efter forestillingen.