Læserklumme: Bliver vi lykkeligere af uendeligt mange valgmuligheder?

Jeg kan ikke følge med. Tilbuddene er så mange, at ligegyldigt hvor mange medier, kanaler og streamingtjenester, jeg er på, så er jeg altid en podcast, en film, en serie eller en nyhed bagud. Og det stresser mig.

Situationen er altid den samme. Jeg sidder i min sofa og får lyst til at se en film eller en serie, men det går ofte galt. For inden jeg kan vælge, gennemgår jeg alle muligheder på diverse streamingtjenester, Blockbuster og iTunes. Jeg googler mig til top-10-lister, anbefalinger og anmeldelser af de bedste kærlighedsfilm, politiske serier, dokumentarer, krigsfilm og Woody Allen-film. Ofte ender jeg ud med at være mere forvirret, end da jeg satte mig i sofaen. Det er nogenlunde samme scenarie, inden jeg lytter til radio og podcast. For mulighederne er endeløse, og jeg vil jo så gerne vælge det bedste og det nyeste, så jeg er opdateret og informeret. For hvem vil ikke gerne følge med? Jeg vil i hvert fald gerne.

Tendensen går kun en vej: Mindre flow og mere on-demand. Vi streamer og caster, vælger til og fra i et uendeligt hav af podcasts, film, serier, nyheder og underholdning. Vi vil selv bestemme, hvor, hvornår og hvad vi vil se og høre. Og jeg er ingen undtagelse. Men den konstante strøm af valg og muligheder giver mig stress.

For jeg kan ikke. Følge med altså. Med alle de muligheder vil der altid være noget bedre og nyere et sted i verden. Og ikke bare et bedre radioprogram, en bedre film eller serie. Men måske også et bedre job, en større bolig, en sødere kæreste og bedre venner? Alt kan jo optimeres, og verden er fuld af muligheder - som en slags all-you-can-eat buffet, hvor du kan vælge frit fra alle fade. Men gør alle de valg os lykkeligere? Frihed til at vælge, siger man. Men det er ikke frihed med så mange valg. Ikke for mig i hvert fald. Friheden ligger i stedet i at lære sig selv at nyde det, som er; nuet, situationen, manden, jobbet, boligen - og filmen selvfølgelig - fremfor konstant at jagte bedre muligheder.

LÆS OGSÅ: Renée Toft Simonsen: Skal vi gå mere offline?

Derfor lytter jeg i smug til flow-radio og ser flow-tv - som en tørlagt alkoholiker, der gemmer sine flasker i skabet eller måske bare en frustreret og småforvirret medieforbruger, der har fået nok og har givet op. Flow er mit helle. Mit lille pusterum i en verden af endeløse muligheder. Jeg tænder ofte bare for radioen og flyder med på flow. Ingen podcasts men bare det, som er. Og om aftenen lader jeg mig af og til glide med på sendefladens forudbestemte palette af underholdning og ser et dyreprogram, en dokumentar eller en nyhedsudsendelse. Som et tiltrængt frikvarter fra hverdagens mange muligheder og tilbud. Og det giver mig ro.

Pernille Brunse er 35 år, uddannet cand.ling.merc og arbejder som kommunikationskonsulent i Ørsted. Mor til Eskild og Viggo på 5 og 7 år, fraskilt og kæreste med Asger, der er journalist.