Lea Helmuth er intimkoordinator: ”Man ville jo ikke bede Birte i HR om at gå hen og kramme sin nøgne kollega”

Lange kys, sexscener, nøgenhed, heftige kropsberøringer. Måske voldtægt og overgreb.

Som skuespiller er der sjældent noget, der hedder ”bare endnu en dag på kontoret”, og mon ikke mange, der har set en af de opridsede scenarier i en film eller serie, har priset sig lykkelige for ikke at være personen til offentligt skue i en yderst intim situation?

Ikke desto mindre har det ikke været kutyme i den danske filmbranche at have en person tilknyttet, der kunne være behjælpelig med at få disse scener til at foregå på den mest trygge måde for alle.

Dét undrede Lea Helmuth, 32, der har både har studeret dansk på Syddansk Universitet og har en manuskriptforfatteruddannelse i bagagen.

Lea bor halvdelen af ugen med sine to børn i Odense. Den anden halvdel flytter ekskæresten ind, mens Lea bor i en lejlighed i København. På TeaterSpektrum på Nørrebro i København, som hendes mor er leder af, er hun tilknyttet som bl.a. SoMe-ansvarlig og jo, Lea er ud af dén Helmuth-filmfamilie. I mange år troede hun, at hun også selv skulle være skuespiller.

– Jeg fandt dog ud af, at du bare er alt for afhængig af, at nogen kan lide dig og hyrer dig. Du kan ikke selv styre det, derfor valgte jeg det fra.

– Men jeg har altid været draget af film- og tv-branchen, så da jeg en dag tilbage i 2019 læste en artikel om en af pionererne inden for intimkoordinering engelske Ita O’Brien, blev jeg helt fanget. Hun havde blandt andet været intimkoordinator på de fantastiske serier ”Sex Education” og ”Normale Mennesker”, som jeg virkelig havde beundret for de intime scener.

– Jeg kunne se mig selv i samme felt, for jeg har altid interesseret mig for arbejdet med mennesker og det kommunikative, og så er intimitet et spændende felt at arbejde i, både i forhold til det rum, man kan skabe, og de historier, man kan fortælle.

Lea tog flere kurser online, for coronakrisen havde lukket verden ned, og så brugte hun sit store netværk i teater- og filmverdenen som springbræt. Et møde med Skuespillerforbundet blev det også til – for lige at veje stemningen og behovet.

På det tidspunkt var der tre andre foruden Lea, der også beskæftigede sig med området, de fire kender dog ikke hinanden, men har overvejet at mødes en dag.

– Der var tydeligvis et behov, og det kom ikke bag på mig. I USA og England havde det længe været fast kutyme at bruge en intimkoordinator, primært grundet hele MeToo-debatten.

– Filmselskaberne kan blive ruineret, hvis en skuespiller sagsøger dem og siger, hun har fået ødelagt sit liv, og nu har hun en stemme til at gøre det.

– I Danmark har vi en filmscene, der rigtig gerne vil have mere fokus på sikkerheden og det mentale, men … for der er et men: Det er også en branche, der er presset på tid på grund af penge, så jeg kommer ofte lidt sent ind i et projekt eller har måske kun fået afsat to timer, fortæller Lea.

Forskellige grænser

Intimkoordinering rækker langt videre end blot ”big money”. Ud over at sikre, at skuespillerne er trygge og har det godt, skal der også fortælles en historie og laves en fed, autentisk scene, der er i instruktørens ånd, fortæller Lea.

Generelt oplever hun, at alle på et filmhold sætter pris på, at hun i sin funktion tager sig af skuespillerne i forbindelse med de intime scener. Instruktøren har nemlig ofte sytten andre hatte at forholde sig til, som hun siger.

Lea Helmuth lægger heller ikke skjul på, at der hersker et stærkt hierarki og magtstrukturer på et filmset, og for en ung, nyuddannet skuespiller kan det være svært at sige nej til specifikke scener.

Ingen vil have ry som den besværlige, og Lea kender også til eksempler på skuespillere, der har fået at vide, at vil de ikke lave en specifik scene, så bliver de bare udskiftet med en anden, der gerne vil.

– Ingen ville forvente, at en skuespiller lavede et spring fra anden sal, uden at der var en stuntkoordinator tilknyttet, men intimscenerne forventes skuespillerne bare at kaste sig ud i, selv om de ingen undervisning får i det på skuespilskolerne.

– Og jo, det er ganske rigtigt deres arbejde, men man skal lige huske, hvilket arbejde skuespillere har, det er faktisk ret crazy. Man ville jo ikke bede Birte fra HR om at gå hen og holde om sin nøgne kollega, lyder det med et skævt smil fra Lea.

Leas første opgave var på filmen ”Det store glitch/Paradisets børn” fra 2023, siden har hun været tilknyttet flere omfattende projekter, blandt andet serierne ”Ingen vej tilbage” og ”Salsa”.

Et forløb starter med, at Lea bliver kontaktet af en produktionsleder og får tilsendt et manuskript, som hun læser igennem med henblik på at få øje på omfanget af intimscener. De handler oftest om sex, kys, berøringer, men kan også være for eksempel en fødsel, angsttilfælde eller en voldtægt.

Dernæst taler hun med instruktøren, hvor hun gennemgår scenerne slavisk, og hvor hendes hovedfokus er at finde ud af, hvad der præcist skal ske i scenerne, og fra hvilke vinkler fotografen tager sine skud.

Så tager hun snakken med de involverede skuespillere for at høre deres umiddelbare tanker om det hele – og det er en vigtig samtale, fortæller Lea.

– Alles grænser er forskellige. Nogle finder det for eksempel grænseoverskridende at skulle kysse eller spille forelsket i en, når deres karakter har en kæreste derhjemme, hvorimod en voldtægtsscene ikke er et problem, for dér kan de distancere sig.

– Så jeg fortæller, at instruktøren har valgt de her stillinger, og så kan skuespilleren for eksempel sige, at lige den stilling vil jeg ikke. De skal ikke forklare, hvorfor de har en grænse, min opgave er at sige: Din grænse er perfekt, som den er.

– Så gælder det om at finde en løsning, så vi kan fortælle den samme historie, uden at grænserne bliver overskredet. Jeg skal lære at læse, hvornår jeg har fået samtykke, og hvornår jeg ikke har, fortæller Lea og tilføjer, at der altid er løbende samtykke.

Efter den første samtale vender hun det hele med instruktøren og ender måske i en lille forhandling, indtil de kommer frem til et resultat, der fungerer for alle.

Den svære øjenkontakt

Det begynder at blive mere konkret, når Lea afholder workshoppen med de to involverede skuespillere og instruktøren, hvis han eller hun har lyst.

Handler det om en samlejescene i en seng, finder hun et sted med en seng – ellers foregår det ofte i TeaterSpektrums lokaler. Skuespillerne har dog tøj på til workshoppen.

Lea starter med en lille introduktion, fortæller om samtykke og forklarer, at det altid er skuespillerne selv, der kender deres karakterer bedst, så alle tanker og impulser er velkomne.

Dernæst bliver det mere fysisk, når hun beder dem om at vise den anden med hænderne, hvor der må røres. Så spørger hun, om den anden må røre samme steder med sine hænder, for slutteligt at få belyst, hvor der ikke blev markeret – hvilket betyder de steder på kroppen, skuespilleren ikke ønsker berøring, i hvert fald ikke på denne dag.

Når mennesker rører ved mennesker, kan der selvfølgelig komme en fysisk reaktion, og det er helt o.k. at tage en pause undervejs, understreger Lea, der opererer med tre niveauer, hvor den helt blide berøring er nummer et, som bliver kaldt hud, nummer to muskel, hvor der kan være friktion, og niveau tre kaldes knogle, som for eksempel kan være klimaks i et samleje. Det lyder tørt, og det er også meningen.

– Det er en stor hjælp og et godt værktøj, også for de andre på filmsettet, at vi opererer med disse niveauer. Dels for at gøre det så neutralt som muligt og komme væk fra det seksualiserede, dels fordi der måske ikke er enighed om, hvad for eksempel et romantisk kys er.

– Men siger man, ”start med niveau et”, så ved alle, at det handler om et ultrablidt kys. Eller jeg kan bede dem om at gå fra niveau et til to, så ved de, at der skal intensiveres lidt.

På workshoppen gennemgår Lea også koreografien, som det kaldes i intimkoordineringen, med skuespillerne. Et kys markeres blot, og de får gennemgået de forskellige bevægelser. Føles det for eksempel naturligt at gå fra sengen til sofaen? Hvis ikke prøver de at finde et kompromis.

Inden koreografien laver Lea altid en øvelse med skuespillerne, og den har hun erfaret, kan være den mest grænseoverskridende for alle.

– Jeg beder dem om at stå over for hinanden og holde øjenkontakten i tre-fem minutter. Gå lidt tættere, tage hinanden i hænderne, omfavne hinanden, skifte mellem niveauerne, men hele tiden holde blikket.

– Nogle begynder at græde, andre føler, de kan se den andens barndom i øjnene, og er instruktøren med, kan hun blive helt forlegen, som om hun træder ind i deres intimsfære. Jeg har oplevet unge skuespillere, der har sagt, at når de først har været gennem denne øvelse, så må den anden gøre alt, for nu føler de sig helt trygge.

Masser af puder

Når selve scenen skal optages, og skuespillerne for første gang skal være nøgne sammen, er Lea med på filmsettet. Hun taler med skuespillerne inden og står klar med morgenkåber i pauserne.

Hun har også masser af udstyr med, som for eksempel hudfarvede trusser, cykelshorts, penissokker og puder, så der er så meget stof imellem dem som muligt.

– Skuespillerne vil gerne lægge krop og sjæl og hårdt fysisk arbejde til de her scener, men der skal være en mening med, hvorfor de for eksempel skal være nøgne.

– Scenerne skal fortælle en større historie. Sådan har jeg det også selv, når jeg ser en film eller serie. Jeg lægger enormt meget mærke til, om denne her scene nu også fortæller noget om karaktererne og deres udvikling.

– Mit arbejde er nemlig også at se på, hvad skuespillerne behøver at gøre, og hvad der er unødvendigt. Ser man for eksempel kun ansigterne under en samlejescene, beder jeg manden lægge puder foran sig, så det er mod dem, han bevæger sig.

De fleste vil gerne bare have intimscenerne overstået, og på filmsettet er der kun de højst nødvendige med.

Når scenen er optaget, debriefer Lea hurtigt med skuespillerne, både for at høre, hvordan de har det, og for at finde ud af, om der var noget, hun kunne have gjort anderledes.

Hendes indtryk er, at skuespillerne er glade for, at hun har guidet dem og været deres ”advokat” i forbindelse med de særlige scener.

– Da jeg første gang skulle arbejde med en kendt, erfaren skuespiller, var jeg lidt spændt, men så kom han over til mig, og fortalte, at han faktisk var nervøs for at lave de her scener, og så blev jeg bestyrket i, at mit job har en stor værdi.

Artiklen blev første gang udgivet i SØNDAG uge 32, 2024, som også er ejet af Aller Media. Dette er en redigeret version.