Livet går ikke i stå, fordi du mister dit hår

I dag er det 13 år siden, at den nu 40-årige Nabila Kehlet måtte afsløre over for sin familie, at hun havde mistet sit lange, kraftige hår pga. hudsygdommen alopecia. Og det er ligeså længe siden, hun sidst græd over at have mistet sit hår. Hun er ikke længere ked af at mangle det. Hun har accepteret det som et livsvilkår, som noget hun alligevel ikke kan ændre på og derfor har lært at leve med.

Vi sidder i La Vida Nabila, en forretning og salon, som Nabila er kreativ direktør for. Nabila har gjort det til sit livs mission at hjælpe kvinder og mænd, der lider af hårtab med at finde gode og naturtro alternativer i form af parykker og hår-dele. Hun har ovenikøbet designet sin egen parykkollektion, der bl.a. udmærker sig ved, at håret ved hjælp af en speciel teknik sidder fast på hovedet. Forsøgte at skjule det Nabila er uddannet sygeplejeske. Som nybagt mor gik hun i gang med en længe ønsket efteruddannelse. Mens hun tog den, opdagede hun – ovenikøbet på sin fødselsdag – at hun havde en skaldet plet lige over pandehåret på størrelse med en femkrone.

– Den var kommet natten over, og da jeg meget hurtigt søgte læge, mente lægen, at det måtte skyldes stress. Nabila fik efter sit lægebesøg bl.a. hormoncreme, men det hjalp ikke.

- Der kom bare flere og flere bare pletter på hendes hovedbund, og de blev større og større. – Det gik stærkt, så to og en halv måned efter havde jeg stort set ikke mere hår tilbage. Til sidst lavede jeg hentehår og forsøgte at skjule min manglende hårpragt med tørklæder og hårbånd

Hårtab blev redning

Da Nabila mistede sit hår, fik hun taget en række blodprøver, og lægerne fandt ud af, at hendes skjoldbruskkirtel overproducerede hormon. Hendes stofskifte var for højt, så hun blev opereret og fik efterfølgende den besked, at hun havde cancer i skjoldbruskkirtlen.

– Mit hårtab har været min redning på den måde, at jeg ikke nåede at blive mere syg, før canceren blev opdaget, og jeg blev behandlet. Jeg blev fulgt i tre år, og jeg kan huske, at jeg fik at vide, at jeg var heldig, fordi der var 98 pct. chance for helbredelse af den cancerform, jeg havde. Selv syntes jeg dengang, at det var svært at føle sig heldig.

Nabila var intensivsygeplejerske, da hun blev syg, men blev efter eget ønske overflyttet til skadestuen, hvor hun var meget glad for at være. Desværre fik hun en rygskade efter at have grebet en patient, og det betød, at hun ikke længere kunne holde til det fysisk hårde arbejde som sygeplejerske.

– Mens jeg kom hos min parykdame, fik jeg den tanke, at jeg selv skulle arbejde med parykker. Hun ville gerne ansætte mig, men rådede mig til at blive uddannet frisør først. Derfor finansierede jeg selv en et-årig specialuddannelse, bl.a. ved at tage lån i vores hus. Jeg vidste, at det var det, jeg ville, og netop fordi det føltes så rigtigt, gik jeg benhårdt efter det.

Mød Jeanette, der også lever med Alopecia

Tiden er dyrebar

I dag er Nabila kreativ direktør for La Vida Nabila, der har til huse lige over for Rigshospitalet i København. Stemningen i forretningen er hjertelig og åben, og mere private lokaler bagerst i butikken giver mulighed for at skærme kunderne mod nysgerrige blikke. Selv er Nabila ikke genert. Hun eksperimenterer gerne med forskellige parykker, og hun har intet imod at prøve en tre-fire stykker, så fotografen og jeg kan se, hvad de forskellige design gør for udtrykket.

– Livet går ikke i stå, fordi man lider af hårtab eller mister sit hår. Der er muligheder i form af hårdele og parykker, som er behagelige og ser naturtro ud, og meget afhænger også af ens egen livsindstilling. Selv er jeg nået dertil, hvor jeg synes, det er sjovt at prøve noget nyt og at kunne variere lidt. Det, at jeg har mistet mit hår, fylder ikke så meget hos mig mere, siger Nabila, der heller ikke er plaget af frygt for, at hendes kræftsygdom kommer tilbage.