Louises seksårige barn er transkønnet: "Hun blev så rank og stolt, da vi begyndte at sige hun"

Når man kommer hjem til Louise og Helge, hænger der et billede af en lille pige med langt, lyst hår på køleskabet. Det er deres datter Eva.

Da Eva kom til verden for seks år siden, var hun født med biologisk drengekøn, og familien, der også talte en storebror, forberedte sig på at blive kernefamilie med mor, far og to drenge. Sådan er det ikke helt blevet.

– Da hun kunne begynde at formulere sig sprogligt, fik hun forklaret os, at hun brændende ønskede sig en Elsa-kjole. Den fik hun til sin treårs fødselsdag. Elsa er jo en sej figur, og en anden lille dreng på vores vej havde faktisk fået den samme kjole, så det var ikke noget, vi tænkte videre over, fortæller 41-årige Louise, der ud over at være forsker og mor til et transkønnet barn nu også er engageret i Foreningen for Støtte til Transkønnede børn (FSTB). Hun og resten af familien bruger på deres datters ønske kun de feminine stedord som hun og hende om deres yngste barn.

I løbet af det næste halve år begyndte det at gå op for familien, at deres yngste dreng ikke bare oplevede en forbigående kjolefase. De måtte låne nogle nederdele i omgangskredsen, så Elsa-kjolen kunne komme til vask, og snart gav Eva udtryk for, at hun kun ville gå i pigetøj. Når hun blev spurgt i børnehaven, om hun var dreng eller pige, fastholdt hun til pædagogernes overraskelse, at hun var pige, selv om de i starten modsagde hende.

LÆS OGSÅ: Kender du de 9 forskellige kønsidentiteter?

Bølge af bekymringer

Alligevel var det børnehaven, der første gang gjorde Louise og Helge opmærksomme på, at deres søn med al sandsynlighed definerede sig selv som pige. De kom til møde med en psykolog fra kommunen, og psykologen var ikke i tvivl: Louise og Helge var forældre til et transkønnet barn.

– Vi kiggede på hinanden. Hvad betød det nu for os? Jeg blev næsten med det samme ramt af en bølge af bekymringer. Ville mit barn blive drillet? Hvordan ville fremtiden blive? Ville hun nogensinde få en kæreste? Det gik dog ret hurtigt op for mig, at det ikke rigtig gav mening for mig at bekymre mig om, hvorvidt hun ville få en kæreste, når hun en dag blev 30, når hun lige nu var en lille pige på fire år. Det gav i stedet meget mere mening at fokusere på det, der var lige foran os, siger Louise.

Som noget af det første fandt familien frem til FSTB, og kort tid efter mødet med psykologen tog de til et netværksmøde i foreningen. En del brikker faldt på plads i forståelsen af deres barn, da de mødte de andre transkønnede børn, ikke mindst de lidt ældre transkønnede piger. Det var som at kaste et blik ind i fremtiden og se, at alt ville falde på plads. Samtidig blev det klart for familien, hvor vigtigt det var, at hun fik et nyt navn. Selv var hun ikke et sekund i tvivl, da hun blev spurgt: Hun skulle hedde Eva.

MIT BARN ER DER STADIG

Alle i den nære familie og vennekreds tog kærligt imod Eva, men blandt mennesker, som familien kender mindre godt, har de mødt kritiske og uforstående reaktioner.

– Folk kunne ikke forstå, at et barn på fire kunne tænke sådan. De mente, at vi overreagerede. Nogle har sågar sagt, at de troede, det var mig, der hellere ville have en pige. Det var meget sårende at tænke på, at der var mennesker, der kunne finde på at tillægge mig den slags grænseoverskridende motiver, siger Louise.

– Vi må bare konstatere, at der skete noget med hende, da vi begyndte at sige hun og hende om hende. Hun blev så rank og stolt. Da hun fik sit nye sygesikringskort og kunne se, at der stod Eva, blev hun så stolt. Det føltes bare rigtigt at se hende sådan.

– Jeg var faktisk igennem en sorgproces, da erkendelsen, at hun var pige, bundfældede sig. Jeg følte, at jeg havde mistet min dreng. Men mit barn er der jo stadigvæk. Jeg kan ikke se, jeg har andet valg end at støtte hende i at være den, hun er. Jeg kan bekymre mig helt sindssygt, men hun er jo stadig den, hun er. Jeg kan nægte hende at være pige, men så vil jeg få et deprimeret og ulykkeligt barn, og det vil være mig, der har været med til at gøre hende så ulykkelig. Som jeg ser det, er vi nødt til at følge hende i den retning, hun vil, og give hende så meget tryghed og kærlighed, at hun altid vil komme til os, hvis der opstår noget i fremtiden.

Louise ønsker ikke at stå frem med billede af hensyn til sit barn. Hendes fulde navn er redationen bekendt.

TRANSKØNNET

* At være transkønnet er, når éns kønsidentitet ikke svarer til det køn, man blev tildelt ved fødslen. At være transkønnet handler om identitet, og hvordan man oplever sig selv.

* At være transkønnet handler ikke om, hvordan man udtrykker sig gennem adfærd og påklædning. At være transkønnet handler heller ikke om seksualitet.

* Transdrenge og transmænd identificerer sig som drenge, hhv. mænd, men blev tildelt kvindeligt køn ved fødslen. Transpiger og ditto kvinder identificerer sig som piger, hhv. kvinder, men blev tildelt mandligt køn ved fødslen.

* At miskønne er et begreb, der beskriver, at man anvender de forkerte pronominer (som f.eks. han, hun eller hen) om en person. F.eks. når en transkvinde omtales som han. På engelsk anvendes begrebet misgendering om at miskønne.

* En binær kønsforståelse giver kun plads til to former for kønsidentitet og kønsudtryk – det maskuline mand/dreng og det feminine kvinde/pige. Køn opfattes som to uafhængige, modsatte former.

* En non-binær kønsopfattelse giver mulighed for gråzoner mellem det feminine og det maskuline, hvor man som person kan være både-og, enten-eller eller noget helt andet.

Kilde: Fstb.dk – Foreningen for Støtte til Transkønnede Børn – har udarbejdet listen med inspiration fra Amnesty International