Må man lugte af kvinde?
"Feuchtgebiete" hedder den på tysk, "Wetlands" på engelsk og "Vådområder" på dansk, bogen af Charlotte Roche, der allerede er solgt til udgivelse i 27 lande og går som varmt brød i Tyskland. Den handler om 18-årige Helen, der ligger på hospitalet efter en mislykket barbering af røvhullet (romanens sprog er lige på og hårdt, så det vil det også være i denne klumme). Her ligger hun romanen igennem og venter på, at såret i hendes endetarmsåbning skal hele. Mens hun venter, endevender hun hver eneste del af sin krop fra skamlæberne til sekreterne i hendes underbukser og til knopperne i numsen. Hun masturberer med sin øko-dildo, efterlader blodige hjemmelavede tamponer i elevatoren og får fotograferet det førnævnte røvhul.
De tyske anmeldere har været splittede omkring bogen; nogle mener, romanen er forceret provokation, andre, at det er skjult pornografi. Bogens forfatter siger selv, at hun bare havde lyst til at skrive om den kvindelige anatomi på en måde, der både var sjov, underholdende og sexet. Hun siger, at bogen er langt mere end pornografi, den er også decideret væmmelig. Hun blev bl.a. inspireret til at skrive om kroppen og dens funktioner, fordi hun selv, som er studievært, en dag optrådte på skærmen med hår under armene, og den reaktion, hun fik fra seerne, var mildest talt tankevækkende. Hun blev mødt med en enorm afsky. Seere bombarderede den ellers populære studievært med e-mails, hvor de flippede helt ud over hendes hår under armene. Hun fik mails om, hvor afskyelig hun var, at hår under armene er det mest gyselige, der findes, og at det er totalt usexet. Og kvinderne var næsten de værste, fortæller forfatteren i et interview, hvor hun også siger, at vi efterhånden er omgivet af et hygiejnehysteri med alle de parfumerede trusseindlæg og intimsæber, der findes i alle farver og afskygninger. Netop hygiejnehysteriet følte hun var det rene vanvid, og at mange kvinder ikke bryder sig om deres egen lugt, skyldes ifølge forfatteren bl.a. reklamer og dameblade, som uundgåeligt kommer til at sætte en norm for den perfekte kvindekrop.
Jeg må ærligt indrømme, at jeg inderst inde råbte hurra, da jeg læste om bogen, for hvor er det dog befriende, at der endelig er nogen, der italesætter alt det, vi ikke taler om. Reaktionerne på bogen viser, at vi desværre har udviklet en kropsforskrækket kultur, med vores idealisering af den slanke, veltrænede, glatte og lugtfri krop, der er blevet endnu en af de måder, vi skal være perfekte og ikke mindst evigt unge på. Det der med at blive mødt med afsky, fordi man har hår under armene, har jeg selv oplevet. Da jeg stoppede min modelkarriere, farvede jeg mit hår henna og lod hår vokse alle de steder, det naturligt kunne vokse, ganske sikkert i protest mod at skulle være perfekt, og bl.a. fik jeg hår under armene for første gang i mit liv. Det var ikke noget, folk så på med milde øjne. Man skal ikke bryde med konventionerne og de kulturelle normer, og i vores kultur må kvinder åbenbart ikke have hår under armene eller lugte af kvinde, eller må man?
Kærlig hilsen Renée
Har du spørgsmål om parforhold, børneopdragelse, sex, usikkerhed - eller hvad der i øvrigt hører livet til - så skriv en mail til Renée på renee@femina.dk .
Hvis du er blevet inspireret af Renées klumme, eller bare gerne vil knytte en kommentar til emnet, så giv din mening til kende i vores kommentarfelt herunder.
Læs flere klummer her