Maria Gerhardt (aka. Djuna Barnes): Jeg er uhelbredeligt syg, men det ved jeg ikke, om jeg vil acceptere

Jeg sidder lidt mærkeligt, okay? Det kan også være, jeg lægger benene op på bordet, jeg har lidt smerter i dag, siger Maria Gerhardt ovre fra den anden side af bordet og møffer en pude på plads bag ryggen. Hun er lige landet fra en ferie i Marokko og har en god kulør i ansigtet. Joggingtøjet hænger løst på hende, men man kan godt ane de bryster, der ikke er der mere. Det gør ikke så meget – de sad alligevel i vejen, skrev hun i sin bestseller ”Der bor Hollywoodstjerner på vejen”. Bogen skrev hun på vejen her i Hellerup, hvor hun stadig bor sammen med sin kæreste Rosa og deres lille søn Bjørnstjerne på fire år. Det var Rosas mor, der i sin tid købte huset på vejen, hvor også de herostratisk berømte kollektiver Maos Lyst og Tusinde Blomster ligger, og da Maria Gerhardt blev syg første gang, stillede hun en etage til rådighed for Maria, Rosa og Bjørnstjerne. - Det fungerer godt med tre generationer i samme hus. Nogle gange spiser Bjørnstjerne med begge steder, siger Maria Gerhardt, mens fotografen hundser rundt med hende i den smagfuldt indrettede lejlighed, hvor der er så mange ting at kigge på. Personlige ting, hele tiden et eller andet, man er nødt til lige at kigge nærmere på; en plakat, et billede, en drømmefanger, en sjælden bog. Ting, der vidner om et indholdsrigt liv. Det er fredag i dag. Men Maria Gerhardt har ikke været fuld siden august. Hun kan huske det, det var til Gyldendals efterårsreception. - Jeg kan stadig tage mig selv i at tænke: Gud! Det er jo fredag! Det er weekend. Og jeg har ikke nogen planer. Nogle gange er det fedt, andre gange er det… Man kunne jo godt tage en drink med nogle venner, og det kan jeg også nogle gange. Men jeg har ikke altid lyst. Sygdommen har taget i hvert fald 30 procent af mig, siger hun og flytter sig lidt i stolen. På spørgsmålet om hun er glad i livet, falder svaret uden tøven: - Nej. Det er jeg ikke. Hvis du ikke havde været syg? - Så ville jeg være glad. Rigtigt glad. Jeg kunne jo ikke blive ved på den måde De fleste kender hende bedst som det cool lesbiske ikon, DJ Djuna Barnes. Nattens Dronning var hun op gennem 00’erne, hvor hun leverede soundtracket til alt fra undergrundsfester til fashionshows, og det var druk, stoffer og tømmermænd, der dikterede dagsrytmen. I dag har Maria Gerhardt trukket sig tilbage. Abdiceret fra tronen. - Jeg gik tit over mine grænser, helt klart. Især i slutningen af mine år som DJ. I de mest succesfulde år spillede jeg måske fem-seks gange om ugen, og det var tit, jeg ikke gad. Men der er jo også folk, der ikke gider at stå op om morgenen for at vaske trapper. Det var jo mit arbejde. - Det har været svært at komme ud af, for det var jo selvforstærkende. Som Rosa plejer at sige, så har jeg været vant til, at folk stod og klappede hver weekend, bare jeg trykkede på en knap. Så det har været nogle seje træk. Først at få vendt dagsrytmen, så at få noget indhold i hverdagen… Hvor jeg jo har været vant til at ligge og have tømmermænd. Så jeg er stolt af at have negligeret hele den side af mig selv, det har sgu taget nogle år. Hvad har du gjort? - Forskellige ting. Jeg har lavet et blad, Københavner, jeg er begyndt at arbejde på X Factor, og har lavet et firma for at få styr på mine indtægter, jeg fik et kæmpe skattesmæk på et tidspunkt! Jeg ville gerne have flere konsulentopgaver, for jeg syntes faktisk, at jeg var bedst til det med musikken, når jeg ikke stod på en natklub, så det har været fedt at få lov til. Og så blev jeg jo kæreste med Rosa og fik et barn. Og blev syg kort efter. Så det gav ligesom sig selv. - Men det er fint nok, den omvæltning skulle til, også selv om jeg ikke var blevet syg. Jeg lagde det liv endegyldigt på hylden efter sygdommen kom, men jeg var begyndt at drosle gevaldigt ned inden. Nu er jeg stort set kun med til modeugerne og enkelte events. Savner du det? - Nej, overhovedet ikke. Jeg kunne jo ikke blive ved på den måde. Det kan jeg også se på mine venner. Man er jo nødt til at lave noget andet på et tidspunkt. Jeg er stadig i chok I næste uge skal Maria scannes igen. Det bliver hun hver tredje måned, og hun har endnu ikke vænnet sig til de kvartals-cyklusser. Hvor det kører op og ned, humøret. Der har ikke været nogen forværring siden juli sidste år, hvor hun fik at vide, at kræften havde bredt sig. Fra brystet til rygsøjlen, skulderen, kravebenet, bækkenet, lungehinden. ”På sin vis et smukt billede”, skrev hun i en opdatering på Facebook, hvor hun lagde billedet fra scanningen ud. Det er det også. En flot svungen rygsøjle med nogle lysende pletter her og der, der viser, hvor kræften har lagt sig til rette. Hun mærker ikke noget til de lysende pletter. - Jeg er stadig i chok over, at det er kommet tilbage...