Mette Frisk: Jeg drømmer om at lave tv-programmer med mine børn
Rie Helmer er i sine følelsers vold, når hun laver tv. Læs interviewet på søndag.dk
Vil ikke opdrage seerne
Frisks mission er ikke at opdrage seerne til at vælge den ene fødevare frem for den anden eller at lokke seerne til at følge den ene sundhedsdille frem for den anden – »sikke belastende, det ville være«, siger hun. De konkrete valg kan det enkelte menneske selv tage.
– Min hovedtese, da jeg blev journalist, var, at demokratiet kun lever i kraft af, at mennesker bliver oplyst. Det lyder måske meget frelst – det synes jeg faktisk også selv, siger hun ironisk til SØNDAG.
Cecilie Frøkjær løfter sløret: Derfor stoppede jeg i Go’Aften Danmark!
En irriterende type
Frelst eller ej – det er stadig omdrejningspunktet i Mette Frisks journalistiske virke. Og i øvrigt også privat. For den viden, hun søger via jobbet, deler hun rundhåndet ud af derhjemme.
– Ja, jeg er nok sådan en irriterende type, der har lyst til at fortælle alt det, jeg ved – især til mine børn, siger hun med et stort smil i erkendelsen af, at 2½-årige Svante og Aske på 5½ er et taknemmeligt publikum.
Børnene får Stryhns
Hun forklarer drengene, at hun helst vil have økologisk mad, selv om hun sagtens kan købe konventionelt, hvis det økologiske alternativ ikke er der. Hun smører madder med kartofler, æg, avokado eller laks i stedet for skiveskåret hamburgerryg og rullepølse, fordi det forarbejdede pålæg er fyldt med tilsætningsstoffer. Men hendes børn får både spegepølse og leverpostej, fordi de elsker det. Og leverpostejen er Stryhns, fordi ingen kunne lide den økologiske udgave.
– Alle disse holdninger er blevet skabt eller forstærket, mens jeg har været på Madmagasinet. Jeg sætter mig ind i, hvordan de bliver produceret og transporteret. Det er den måde, jeg tager stilling på. Vi skal vide, før vi kan beslutte os. Sådan er det med alle elementer i livet, siger hun til SØNDAG.
Tv-vært Ane Cortzen: Jeg kan, hvad jeg vil! Læs om den selvsikre Ane her
Dykke ned og dissekere
I princippet kan det derfor være alt andet end mad, der er omdrejningspunktet for Mette Frisks arbejde. Når blot man kan dykke ned i det, dissekere det og præsentere det for seerne på en god måde.
– Jeg drømmer om at lave tv-programmer med mine børn. Min søn Aske stiller helt fantastiske, eksistentielle spørgsmål. Han er meget videbegærlig og spørger til alt i rummet, de nordiske guder, og hvorfor der kun er én statsminister i Danmark. Alle de spørgsmål, som børn har, vil være gode udgangspunkter for at få fortalt de vigtige historier.
Ustruktureret rodehoved
Om børneprogrammet med Aske og Svante bliver til noget, er for tidligt at sige. Som journalisten selv har sagt, er det »vigtigste at være åben og ikke have færdigt svar på alting«.
– Nej, jeg har ikke siddet i weekenderne og beskrevet idéen. Jeg er ret ustruktureret, relativt distræt faktisk. Mine kæreste og min mor vil nok være enige om, at jeg er et rodehoved. Jeg har aldrig haft én plan – jeg har altid haft 20. Og så ser jeg lige, hvad dagen byder. Men hvis vi er åbne, videbegærlige og placerer os rigtigt for mulighederne, så kommer de, siger Mette Frisk til SØNDAG.