Mette Frisk: Jeg sov i garager og på folks sofaer!

Karen-Lise Mynster: Jeg havde en sorgløs ungdom med orangefarvet knallert og fåreskindspels!

Fra Sønderjylland

Hun kommer fra Sønderjylland. Som ældste søster af tre er hun vokset op i landsbyen Toftlund. Her drev hendes far et tømrerfirma, og hendes mor var firmaets direktør »eller det, som andre kalder en medhjælpende hustru« og altid hjemme, fordi børnene »aldrig skulle være nøglebørn«. Begge hold bedsteforældre boede på gårde rundt-om Toftlund og fik meget tit besøg af Mette og hendes søstre. Og fredag eftermiddag kom fars medarbejdere ind til kaffe og kage ved fyraften.

Ulla Essendrop var forældreløs i to år og ni måneder! Læs historien her

Gad ikke være den søde, lyshårede tømrerdatter

Alt var godt, sikkert og trygt. Så trygt, at teenage-Mette efterhånden kedede sig ved at være »den søde, lyshårede tømrerdatter, der stensikkert var aldeles ufarlig«, som hun siger det. Hun ville gerne ud. Ud og tørre mærkatet lidt af sig. Som 15-årig drog hun til Costa Rica og gik i skole et år. Og efter gymnasiet tog hun ad flere omgange af sted med rygsæk langt ud i verden – helt alene.

– Det var det vildeste. Tænk at have verden for sig selv. Jeg fandt ud af, at jeg var en eventyrer, der kunne stå på egne ben, siger hun til SØNDAG.

Gun-Britt: Jeg har været overvægtig! Læs interviewet på søndag.dk

Solgte slik, ryddede bush og skrællede kartofler

Ude i verden sov hun i garager og på folks sofaer. Hun solgte slik i et omrejsende tivoli, ryddede bush i Australien, skrællede kartofler for daglige måltider i Malaysia, var statist i en thailandsk soap-opera og gjorde en ung cambodjansk kvinde selskab hjem til landsbyen på pæle langt ude i den cambodjanske jungle.

På rejserne alene med sig selv mødte hun enorm tillid fra helt ukendte mennesker. Hun opdagede, at der ikke er én sandhed om verden. Den erkendelse har været hendes rettesnor lige siden – arbejdsmæssigt og privat.

– Det vigtigste er at være åben og ikke have et færdigt svar på alting – heller ikke om andre, siger hun til SØNDAG.

Træt af sit eget mærkat

Måske er det en af årsagerne til, at Mette Frisk har været så træt af sit eget mærkat. Hun fylder 38 år senere på året og er blevet kaldt ung kvindelig journalist, lige siden hun begyndte at læse til journalist for mere end 15 år siden.

Med alderen og erfaringen er hun blevet bedre til at se gennem fingre med fordommen. Hun synes dog fortsat, det er voldsomt latterligt, uforskammet og »en virkelig dårlig feature« at dømme mennesker på køn, alder og udseende.

Trigger stadig på sexisme

– Og det er jeg vist ikke ene om at mene – prøv at spørge f.eks. Zenia Stampe fra Det Radikale Venstre, siger Mette Frisk, der imidlertid ikke tager del i den feministiske debat.

– Jeg har aldrig været på barrikaderne og markeret mig. Jeg har ikke lyst til at blive en feministisk debattør, for så får man ørerne i maskinen, og det er mit liv for kort til. Jeg trigger stadig på det, når jeg møder sexisme, men jeg vil hellere bare videre.

Alle tror jeg er ufarlig

De seneste år har hun fundet en snild måde at lukrere på fordommene:

– Folk undervurderer mig, fordi jeg har sådan et »uskyldig pige«-ansigt. Alle tror, jeg er helt ufarlig. Det betyder, at jeg kan stille nogle ret frække og kontroversielle spørgsmål, fortælle de historier, som jeg mener er vigtige, og slippe godt af sted med det, siger hun til SØNDAG.