Min kollega dræner mig for energi!
Foto: All Over Press
Hej Renée.
Kender du det, at man kan være energi-vampyr? Sådan én arbejder jeg sammen med! Hun hælder dagligt sin utilfredshed ud over mig og de andre på kontoret. Hver dag skal vi høre hende udtale sig om snart sagt alt, lige fra det nyligt overståede folketingsvalg til prisen på cigaretter. Og én ting er gennemgående: Hun er utilfreds, og det skal jeg lige love for hun lader alle vide. Senest har vores firma inviteret os på minicruise til Oslo i en weekend, selv det kan vendes til noget negativt. Hun bliver søsyg, maden i buffeten på Oslobåden er elendig osv. Så hvad gør jeg? Mest af alt har jeg lyst til at bede hende holde sin k..., men det er jeg alt for pæn til. Min glæde ved arbejdet forsvinder langsomt, men sikkert ... kan det være rimeligt? Giv mig et godt råd, så bliver jeg glad.
Kh. Lisbeth
Kære Lisbeth. Jeg synes faktisk, du måske skulle vove pelsen lidt og lukke op for sluserne over for din kollega, energivampyren, (fantastisk begreb forresten, kender det godt). Men sørg for at gøre det på den pænest tænkelige måde selvfølgelig - og hvis det overhovedet er muligt, på en måde så din kollega ikke føler sig kritiseret. At møde kritik med kritik, giver vist kritik til facit, så det er ikke nogen god idé. Men at være rummelig og møde kritikken med hjertet tænker jeg kan være med til at afvæbne. Og hvordan gør man så det? Først vil det nok være en idé, at du får kritikken placeret dér, hvor den hører hjemme, nemlig hos din kollega. Den er ikke møntet på dig og har som sådan ikke noget med dig at gøre. Du skal høre på den, men hvordan du skal høre på den, bestemmer du. Det betyder, at du kan lytte til de sagte ord med et halvt øre og måske med resten af øret lytte bag om det, som bliver sagt. Så når jeg skriver vove pelsen, så tænker jeg på, at du måske kunne blive nysgerrig og spørge ind til kritikken - finde ud af, hvorfor hun siger, som hun gør. Når hun går i gang, lytter du således til, hvordan hun har det, i stedet for at lytte til, hvad hun siger, og så spørger du hende, om hun er o.k. "Har du det godt i dag?"; "Havde du en dejlig aften i går?" Forsøger med andre ord at få øje på noget, som er positivt for hende, og måske hjælper hende til at se det, som er positivt. Eller svært, hvis det er det, der kommer ud af dine spørgsmål. Nogle mennesker har det dér med at kritisere som en dårlig vane, noget, de bare gør, en måde at være i verden på, uden at det i grunden stikker ret dybt. Jeg tror, du med dine spørgsmål, nysgerrighed og empati måske kan være med til at gøre hende opmærksom på, hvilke signaler hun sender ud - i hvert fald kan du måske finde en måde at holde ud at være i hendes nærhed på. En sidste ting, jeg tænkte på, var, hvorfor mon hendes adfærd generer dig, så det bliver uudholdeligt for dig - kunne der være en spejling dér et sted, som du ikke selv er opmærksom på? Det er bare en tanke og slet ikke sikkert, den har noget som helst på sig.
Kærlig hilsen
Renée