Selvudvikling
23. januar 2014

Musikken du skal høre, mens du læser!

Vinteren er over os, og der er mindst hundrede år til solstrejf. Men lad ikke de mørke aftener og det dårlige vejr gå til spilde. Musiktjenesten WIMP ved, hvordan du udnytter timerne bedst muligt: Læs de bedste bøger. Og hør den bedste musik til. Her har du guiden!
Af: Jakob Matzen, redigeret af Lonnie Kjer
https://imgix.femina.dk/media/billeder/2014/januar/wimpprim.jpg

Foto: All Over

Hent den slidte lænestol ned fra loftet, tænd et krumbøjet stearinlys, find lidt chokolade frem fra skuffen, sæt vand over til en stor kop te, og lige inden du sætter dig i stolen med et tæppe svøbt om kroppen, finder du den støvede bog frem fra reolen, som du altid har ønsket at få læst, men aldrig haft tiden til.

Musikken til læsningen
Nu kan du endelig smække fødderne op og forsvinde ind i litteraturens vidunderlige verden. Men der mangler lige en sidste ting, nemlig lidt baggrundsmusik, som får din læseoplevelse til at gå op i en højere enhed.
Her får du fem forskellige playlister med stemningsfyldt underlægningsmusik til fem forskellige litterære genrer.

Om WiMP

WiMP er en musikstreamingtjeneste, der fokuserer på at inspirere brugere til at finde ny musik og gamle favoritter.

Med lokale musikredaktører i hvert land leverer WiMP daglige anbefalinger, tips og playlister til enhver lejlighed
.
Tjenesten er gratis tilgængeligt på computere, mens WiMP Premium giver adgang til WiMP på smartphones, tablets og musikafspillere.

Læs mere og få WiMP gratis på www.wimp.dk

Gyser- og spændingslitteratur
Vi begynder lidt dystert, hvor mystik, knirkende døre, spøgelser, mord og paranormale hændelser er hverdagskost. Med vores gyser-playliste møder du en række uhyggelige musikstykker, der får dig til at krybe helt ind under tæppet.

Hvis du mangler inspiration til hvilke bøger, der vil være ideelle til denne playliste, kan vi anbefale gysets stamfader Edgar Allen Poe og hans Hemmelighedsfulde fortællinger (1941), Stephen Kings legendariske klovne-mareridt Det onde (1986) eller historien om den morderiske yuppie Patrick Bateman fra Bret Easton Ellis' roman American Psycho (1991). Hvis du altså tør!
HØR PLAYLISTEN

SciFi- og fremtidslitteratur
Er du til futuriske paralleluniverser eller fremtidsteknologiske samfund, der med videnskabsfilosofiske ideer forsøger at fremskrive verden af i morgen? Så lyt til vores playliste med elektronisk musik fra en ikke så fjern fremtid, mens du eksempelvis læser George Orwells dystopiske fremtidsroman 1984 (1949).
Du kan også kaste dig overElementarpartikler (1998) af Michel Houllebecq, som bl.a. beskriver en teknologisk fremavl af en helt ny mennesketype, eller forsvind ind i William S. Burroughs' medicinale junkie-roman Nøgen Frokost (1959), der kan ses som startskuddet til det, som senere bliver kendt som beatlitteratur.
Hør playlisten
HØR PLAYLISTEN

Jazz- og beatlitteratur
Selvfølgelig har vi lavet en playliste med sprød jazz til den mere sprudlende og dekadente litteratur. Hør f.eks. lyden af Miles Davis eller Frank Sinatra, mens du læser F. Scott Fitzgeralds moderne klassikere Den Store Gatsby (1925).
Du kan også læse beatromanen over alle beatromaner Vejene (1957) af Jack Kerouac, der forvandler det amerikanske kontinent til et hæsblæsende road trip-eventyr uden ende. Og i Danmark har vi vores helt egen jazz-litteratur i form af Tom Kristensens psykologiske nøgleroman Hærværk (1930).
HØR PLAYLISTEN

Antihelte …
Er du til uformel og bramfri litteratur om tilværelsens skæve eksistenser og marginale antihelte, så lyt til playlisten med musik hentet fra rockens verden med kunstnere som The Who, Frank Zappa og Pink Floyd.
Den musikalske stemning er ideel til at dykke ned i den californiske drukkenbolt Charles Bukowskis roman Hollywood (1989), der beskriver tilværelsen for en ludfattig, fordærvet og alkoholiseret digter, der arbejder på et filmmanuskript om sit eget liv.

… og stodderlitteratur
Hvis stodder-barometeret skal en tand op, så læs Nick Caves sleske roman Bunny Munros død (2009) om den sexgale enkemand Bunny, der sælger skønhedsprodukter og går på druk med sin moderløse søn på slæb. Du kan også få et godt grin i selskab med Erlend Loes lille roman Doppler (2004), der skildrer historien om manden Andreas, som forlader kone og børn for at selvrealisere sig selv som skovindianer i udkanten af Oslo sammen med elgkalven Bongo.
HØR PLAYLISTEN

Kærlighedslitteratur og klassikere
Med musik af vores tids bedste komponister af neoklassisk musik kan du lade dig opsluge af litteraturhistoriens største værker eller lade dig forføre af nogle af tidens bedste kærlighedsromaner.
Læs eksempelvis den japanske forfatter Haruki Murakamis melankolske roman Norwegian Wood (1987), der gennem hovedpersonens ordinære perspektiv undersøger sine erindringer om en tabt kærlighed, der emmer af sanselighed, fortvivlelse og smertende ubeslutsomhed.

Og er du mere til litterære klassikere, så læs det ekstremt begavede værk Forbrydelse og straf (1866) af Fjodor Dostojevski, der handler om, hvordan en fattig students nihilistiske livssyn fører til et filosofisk mord, som udløser en lang psykologiske rejse til den endegyldige soning.

HØR PLAYLISTEN

God læse- og lyttelyst!

Du kan også bare gå i Shoppen ... og købe dit horoskop, f.eks.?

Læs også