Muslinger, mågestel og madglæde!

I går blev jeg med få timers varsel inviteret på muslingesuppe. En helt forrygende blåmuslingesuppe, som mine ikke mindre forrygende naboer serverede på nogle ret forrygende tallerkener.

For Marianne (som min underskønne nabo hedder) havde ved en fejl fået en mindre samling mågestel med som sidegevinst, da hun for nylig købte et andet stel på Lauritz.com. Gy-y-yseligt, tænkte hun først, men blev, som den kunstner hun er, grebet af tilfældighedernes spil og de fine penselstrøg, der gjorde hver enkelt måge unik ... Hendes mand og jeg grinede højlydt over hendes nyfundne og kitschede passion, mens vi med højt humør gik i kast med de smukke og sensuelle muslinger. Vin blev drukket, kaffe blev brygget, og for at fuldende retrostemningen sluttede vi aftenen af med at sidde og synge højt af vores favoritter fra Højskolesangbogen.

En af mine bedste aftener længe ... hvorfor? Af en eller anden grund kommer jeg til at tænke på "Babettes Gæstebud". På madens samlende kraft og evne til at skabe stemninger, nedbryde det formelle og påvirke sanserne. For vores aften var ikke på forhånd planlagt. Min nabo, Steen, havde om morgenen erklæret, at han "i dag ville lave sit livs første muslingesuppe", hvorefter de blev enige om, at sådan én da aboslut ikke kunne nydes alene! Så jeg og mine blev tilkaldt - og en lille perle iblandt livets aftener blev til. Tak, Steen og Marianne!

Kærlige hilsener
Camilla Kjems