Selvudvikling
10. februar 2011

My funny valentine...

Det amerikanske fænomen, valentines, er langsomt ved at invadere Danmark - for kærligheden skal da fejres, ikke?
Af: Camilla Kjems
https://imgix.femina.dk/media/websites/femina-dot-dk/website/sex-og-psykologi/klummer/camilla-kjems/1035-aug-kjems/1035-kjems-1-kopi-2_0.jpg

Så blev det valentinsdag. Et amerikansk fænomen, som langsomt er ved at invadere Danmark - for kærligheden skal da fejres, ikke? Jo da, MEN, MEN, MEN - der skal også kæmpes for den. Og romantiske kort fyldt med hjerter en enkelt gang om året gør det altså ikke alene!

Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at 30 % af alle ægteskaber i 2009 blev opløst inden for de første seks år, og af dem langt de fleste efter blot tre års ægteskab. Altså nogenlunde dér, hvor valentinskort og timelange elskovsakter er skiftet ud med barneskrål, hverdag og: "Hvad skal vi have til aftensmad?" For kærligheden er blevet Hollywood'ificeret, og mange af os ender derfor i granatchok, når den mere jordiske side af kærligheden pludselig viser sit ansigt. For hey - hvad blev der af "de levede lykkeligt til deres dages ende"?! Ja, her er det så, vi skal lukke eventyrbogen i og huske på ægteskabsløftet og dets "elske og ære i medgang og modgang", for som Kingo siger: "Sorrig og Glæde de vandre til Hobe" - og det er jo netop heri, det smukke i livslang kærlighed består.

I denne ugens FEMINA får du ikke blot ideer til skønne valentinsgaver og indsigtsfulde bøger om kærlighed, men også et fyldigt tema om ikke at lade stå til, men derimod opsøge forelskelsen i hinanden - igen og igen og igen.
Glædelig valentinsdag!
Kærlig hilsen
Camilla Kjems

LÆS OGSÅ

https://imgix.femina.dk/legacy/media/55a46981826b4d9981cce1db4c340218.jpg
https://imgix.femina.dk/legacy/media/f22c71648e58431caaceb356c9c5376b.jpg

Læs også