Pernille Melsted: Din taske siger, hvem du er
Foto: Robin Skjoldborg
OM PERNILLE MELSTED
Pernille Melsted er forfatter og coach og foredragsholder med speciale i skyggearbejde. Hun er uddannet af, har undervist hos og haft et tæt, personligt samarbejde med Debbie Ford i mange år.
Pernille skriver i øjeblikket på en bog om skyggearbejde, som udkommer i starten af det nye år og afholder Debbie Fords anerkendte workshop The Shadow Process på dansk i København den 17.-19. Januar, 2014.
Få Pernilles 16 siders gratis guide til skyggearbejde på www.pernillemelsted.com.
Den amerikanske digter Robert Bly har beskrevet den menneskelige skygge så simpelt og rammende. Robert Bly kalder skyggen "the long bag we drag behind us".
Hver eneste gang, vi har vist sider af os selv (fx dovenskab, grådighed, dumhed, fjollethed, vildskab, nysgerrighed, vrede) og efterfølgende mærket skam, kritik eller blot subtil tilbagetrækning af kærlighed fra mennesker, der betyder noget for os, så har vi - i Blys billedsprog - skyndt os at gemme disse sider væk i denne taske, som efterhånden bliver tungere og tungere, større og større og mere og mere begrænsende og besværlig at håndtere.
Forestil dig billedet et øjeblik ...[indsæt billede af kvinde, der slæber tung taske efter sig. Jeg har det]
Hvad tænker du?
Hvad tror du, der gemmer sig i din sorte taske af forkastede, fornægtede, fortrængte sager?
Skyggearbejde er, ganske kort fortalt, at turde kigge ned i denne taske og hive hver eneste af dine gemte egenskaber frem i lyset igen og se på dem med nye øjne - nysgerrige, kærlige og empatiske øjne. I skyggearbejde er præmissen at ALT, hvad vi har puttet ned i tasken, har værdi. ALT.
Men det kan være svært at se selv. Rigtig svært faktisk.
Derfor er det godt at udforske dine skyggesider, når andre faciliterer processen.
Du er - logisk nok - ofte selv blind overfor dine virkelige blind spots. Dem, det virkelig kan rykke at få styr på. Dem, der virkelig saboterer, spænder ben og driller. Dem, du ikke engang troede, du havde.
I al beskedenhed er jeg god til og erfaren i at lokke skyggesiderne frem. Og åbenbart er jeg både "blid" og "omsorgsfuld" mens jeg gør det (det fik jeg at vide forleden dag)
Jeg er fortaler for at skyggesider skal udforskes i et 'trygt rum' - et laboratorium fri for skam og umiddelbare konsekvenser. Med andre ord; det er ofte sundere at øve dig i at lege med og udforske din nyfundne vrede på et kursus end på din arbejdsplads eller sammen med dine børn.
Du skal have et sted, hvor der ikke er omkostninger ved at tænke tanker til ende og mærke følelser til bunds.
Har du det?