Selvudvikling
14. august 2019

Psykologen: Der skal mod og tryghed til at behandle angst

Vi har skabt et samfund, hvor der er for meget pres på de unge, så vores basale tryghed er blevet udfordret, mener psykolog Søren Benedikt Pedersen.
Af: Josefine Gammelgaard
pige med angst

foto: Marie Hald.

femina fokus

De føler sig pressede, forkerte og ensomme. Den unge generation har mange muligheder, men en stor del af dem føler sig alligevel ikke tilpas. De skal præstere i skolen og på de sociale medier, have både gode venner, kæreste og et udseende, de selv er tilfredse med. I disse uger sætter vi fokus på de unge – til tider – ulykkelige piger og ikke mindst på, hvordan vi kan bidrage til, at de får et bedre liv.

Som udgangspunkt er angst et naturligt og sundt overlevelsesinstinkt, som gør os i stand til hurtigt at opdage og slippe væk fra farer. Men for nogle – især unge – dukker angsten op i situationer, der umiddelbart ikke burde virke farlige. Før en eksamen, i bussen eller til gymnasiefesten. Angsten bliver til en psykisk lidelse, når der er et mismatch mellem, hvor farligt man tror noget er, og hvor farligt det reelt er.

– Der er noget i vores tid, der trigger vores trussels- og alarmsystem, og det skal vi tage alvorligt. Mange børn og unge overvældes for det første af den konstante information på nettet. Samtidig har vi skabt et konkurrencesamfund, og konkurrence trigger kamp og flugt, altså vores alarmsystem.

Det siger Søren Benedikt Pedersen, som er psykolog og leder af Cool Kids og Chilled, to sammenhængende behandlingstilbud for børn og unge. Han forklarer, at vi styres af tre systemer i kroppen: Trussels- og alarmsystemet, der får os til at gøre noget, fordi det er nødvendigt; lyst- og motivationssystemet, som får os til at gøre noget af lyst. Og tryghedssystemet, hvor vi mærker, hvordan vi har det. De tre systemer spiller ind på angsten.

Søren Benedikt Pedersen fortæller, at der altid har været en gruppe sårbare unge, der var usikre, generte og havde let ved at få angst. Nogle unge har et overaktivt alarmsystem, er sensitive, spekulerer meget og er derfor mere disponerede for angstlidelser. Men han mener også, at stigningen i andelen af unge med angst er samfundsbestemt.

– Når der er for få pædagoger og for lidt opmærksomhed i daginstitutionerne, starter konkurrencementaliteten måske helt nede i vuggestuen, hvor børn konkurrerer om omsorg. I skolen konkurrerer de unge om det højeste gennemsnit. Det er ikke foreneligt med vores tryghedssystem, og det har skabt en narcissistisk kultur, hvor de unge skal have opmærksomhed ved at leve op til ydre idealer som at se godt ud, præstere i skolen og have overskud. Med det følger selvkritik og spørgsmål som: Er jeg god nok? De unge vender fortvivlelsen ind imod sig selv. I stedet for at lede til et opgør med idealerne rammer selvkritikken børn og unge hårdt.

Hvornår bliver det til angst?

– Bliver vi ramt af angst, har vi to grundmekanismer: Vi kan vælge at kæmpe eller flygte. Når vi må erkende, at det er for svært at kæmpe, trækker vi os. Så får vi en undgåelsesadfærd, hvor vi gemmer os og bliver hårde ved os selv. Angsten kommer ind i billedet med en masse katastrofetanker, der viser sig som tankemylder, og det er ikke gode tanker. Klarer jeg skolen? Hvis jeg ikke klarer mig godt, kommer jeg ikke ind på drømmeuddannelsen. Så får jeg ikke noget godt job. Så får jeg ingen venner ... Sådan kører den.

Slip bekymringerne

Angst er både en mental og en fysisk ting. For at komme ud af angsten, skal vi derfor erobre vores eget nervesystem, forklarer Søren Benedikt Pedersen. Karakteristisk for angsten er katastrofetankerne, og for at vi kan få kroppen til at slappe af, skal vi slippe de bekymrede tanker.

– En katastrofetanke kan være, at man mærker et stik i brystet og tænker, at man har en hjertefejl. Så slår hjertet hurtigere, man får åndenød og overbeviser sig selv om, at man lider af noget alvorligt. Man kan udfordre sine bekymringer ved at bruge sin sunde fornuft og tænke, at det nok bare er, fordi man har skyndt sig op ad trappen. Man kan spørge sig selv, hvor sandsynligt det er, at det er noget farligt, og om der kunne være en anden forklaring. Men det er ikke let at gøre, når man har katastrofetanker. En anden strategi er en form for meditationsøvelse, hvor man træder et skridt tilbage og betragter sine bekymringer. Så sætter man ord på bekymringen og slipper tanken igen.

Det kan være svært som forælder at vide, hvornår éns barn har angst. Ifølge Søren Benedikt Pedersen skal man vurdere, om barnet bliver hæmmet i sit liv, og hvor forpint og urolig hun er. I virkeligheden gør det ikke så meget, hvor slemt det er. Behandlingen kan også bruges forebyggende. En anden ting, vi kan være i tvivl om som forældre, er, hvornår man skal presse på, og hvornår man skal vise omsorg. For Søren Benedikt Pedersen er det vigtigt, der bliver skabt et helle for de unge. Et sted, hvor de ikke bliver presset, men kan slappe af.

– Hvis vi skal udfordre angsten, skal vi bruge både mod og tryghed. Det bliver stressende, når man konstant er i alarmberedskab og ikke får lov til at føle sig tryg. Det er vigtigt, at vores trussels- og alarmsystem og vores lyst- og motivationssystem opvejes af tryghedssystemet. Vi har brug for en tryg base. De tre systemer skal være i balance, for at man kan erobre sit nervesystem og slippe bekymringstankerne.

Kan man blive angstfri?

– Nej, det tror jeg ikke, man skal love nogen. Det at være angst er en helt naturlig menneskelig grundfølelse. Men man kan lære at slappe af og føle sig tryg og fri.

Hvad er angst?

Der er mange forskellige typer angst, og det kan derfor være svært som forælder at vide, om ens barn faktisk har angst. Ofte vil barnet have flere forskellige angstlidelser på én gang, for eksempel generaliseret angst, social angst, præstationsangst, panikangst, separationsangst og OCD.

Karakteristisk for børn og unge med angst er, at de konstant skal beroliges eller stiller spørgsmål. Det er typisk, at den angstramte enten har lavt selvværd og præstationsangst eller har svært ved noget specielt – for eksempel at gå i skole eller være alene hjemme. Angsten kan også ramme børn og unge fysisk, for eksempel kan de få ondt i hovedet eller i maven, blive svimle og triste eller have humørsvingninger.

Der findes flere forskellige behandlingstilbud til angstramte børn og unge. Det mest udbredte er Cool Kids og Chilled, som henvender sig til henholdsvis børn mellem syv og 12 år og unge mellem 13 og 19 år. Cool Kids og Chilled benytter konkrete metoder inden for kognitiv adfærdsterapi, som skal forandre den måde, de unge tænker på, så de bliver mere i stand til at bruge deres sunde fornuft til at undgå angsten. Cool Kids kan også bruges forebyggende. cool-kids.dk.

https://imgix.femina.dk/call_to_action/fe_abo_web_8nr_1138x370.png

Læs også