Renée: Der findes ikke kun én sandhed - men mange

For nogle måneder siden fik jeg et brev fra en mor, der var meget frustreret over sin søn, som hun beskrev som væsentlig anderledes end de andre børn. Hun remsede en del færdigheder op, som børn i hans alder skulle have, og han levede ikke op til dem. Sønnen var undersøgt af psykolog og havde været igennem systemet, og alligevel havde man ingen kasse fundet, han kunne passe ind i. Han var bare anderledes på sin helt egen måde, og det med den manglende kasse at putte ham ned i var nøjagtig det, der frustrerede moderen. Det er selvfølgelig altid svært i en brevkasse at udtale sig om ret meget, for det eneste, man har at sige noget på baggrund af, er et enkelt brev. Jeg svarede, så godt jeg kunne, og da begge dele kom i bladet, fik jeg en hel del breve fra mødre rundtom i landet. Der er åbenlyst rigtig mange, der kender til at have et anderledes barn. En del af de breve, jeg modtog, indeholdt også frustration over, hvor svært det havde været at finde nøjagtig den kasse, deres børn passede ind i. Netop det med kategorisering af børn diskuteres i dag mere end nogensinde, og der bliver konstant opfundet nye kasser, vi kan putte vores børn ind i. Uden på kasserne står der forskellige bogstaver og betegnelser, der fortæller os lidt om, hvilke udfordringer børnene har i deres liv. Det er jo ingen hemmelighed, at jeg mener, vi kaster med bogstaver i de her år, og at det er noget, vi skal være varsomme med. For det at kategorisere mennesker gør ikke nødvendigvis altid noget godt for dem. LÆS OGSÅ: Renées klumme i sidste uge: Når magten bliver usynlig Men gennem de breve, jeg modtog, fik jeg indsigt i, hvorfor nogle forældre gerne vil have deres børn puttet i kasser. Det, jeg læste, var, at det handlede om kærlighed til barnet, det, at barnet kunne få den hjælp og ikke mindst forståelse og tålmodighed fra sine omgivelser, som det havde brug for. Men nøjagtig det samme læste jeg faktisk i de breve, hvor forældrene IKKE ønskede deres børn kategoriseret og puttet i kasser. Også her drejede det sig om kærlighed til barnet, ønsket om at gøre det bedste for éns barn. Jeg har i denne uge valgt at bringe to breve, hvor mødrene hver især fandt en kasse til deres barn, og hvor den kasse var en stor lettelse. Både for familien og for barnet. Og jeg må så endnu en gang konstatere, at der ikke findes én sandhed, men mange. Kærlig hilsen Renée