Renée: Er det okay at overspise for at smide maden ud?

Jeg er faldet over en ny form for fedmebehandling, som man kun kan få på et privathospital. Behandlingen kaldes maveknappen og kan købes af patienter, der har en BMI på over 35. Den foregår således, at man får en sonde opereret ud gennem bugvæggen, og så kan man igennem en slange skylle maden ud af maven, hver gang man har spist. Folk kan altså roligt spise løs og fylde mavesækken så meget, som de har lyst til, for de kan nu tømme den for de overskydende kalorier, før de når at sætte sig nogen steder. Den eneste lille hage ved det er, at maden skal tygges til meget små partikler, inden den sendes ned gennem spiserøret, ellers kan den ikke komme ud gennem den forholdsvis tynde slange, der sættes i maveknappens rør efter hvert måltid. LÆS OGSÅ: Renée: Forældrenes slankekure giver børnene madskræk Flere læger kalder behandlingen absurd, udokumenteret og tvivlsom, og en læge er gået så vidt som til at kalde det kirurgisk bulimi. Andre mener ikke, det løser problemet, for dem, der spiser mere, end deres krop kan nå at forbrænde, lærer jo ikke at spise anderledes. Jeg kunne ikke helt finde ud af, hvad jeg skulle mene, for på den ene side kunne det jo være en kickstart for nogle mennesker til at tabe sig, som ellers ikke har kunnet komme af med deres ekstra kilo, og operationen er reversibel, hvilket vil sige, at tuben kan opereres ud igen, og vupti – så er alting som før. På nær at man er 50 kilo lettere. Det kunne for mig at se godt være lige nøjagtig den motivation, der fik nogle mennesker i gang med et lettere liv. Det at være svært overvægtig kan være barskt ikke kun for kroppen, men også psykologisk i et samfund, hvor man hylder det slanke ideal. På den anden side kunne jeg ikke lade være med at tænke på de historier, min mand har fortalt om det gamle Rom. Han går meget op i romertiden og forsømmer ikke en lejlighed til at fortælle, hvor skøre de var dengang, altså romerne. Således fortalte han for ikke så længe siden om, hvordan de åd og drak, til de nærmest blev bevidstløse af det, hvorefter de kaldte på deres tjener, som bragte dem en særlig drik. Drikken var en slags brækmiddel, som de indtog, og så blev der ellers kastet op med et eneste formål – nemlig at tømme sig så fuldstændigt, at de kunne starte forfra. Den her praksis stod på op til romertidens fald og var en del af den kultur, der herskede blandt overklassen. På en eller anden måde mindede den maveknap mig om den drik. Et eller andet sted virker det lidt skørt at spise mad for at suge det ud igen og putte det i skraldespanden? Eller er det mig, der er lidt sippet her? Kærlig hilsen Renée