Renée: Er folkeopdragelsen gået for langt?

En af mine gode venner kom for nylig forbi på vej hjem fra Aarhus Stadion, hvor han havde været ude for at se sit yndlingshold AGF få tæsk, igen-igen. Det var nu ikke derfor, han var opbragt, hvilket han var. Næ, det med tæskene var han vant til, sagde han. I stedet var han rasende over de nye rygeregler på stadion. De fik ham helt op i det røde felt. Selv ryger han ikke længere, så det var ikke, fordi han personligt følte sig ydmyget, det var mere en følelse af kollektiv ydmygelse, der havde brændt sig fast i hans indre. I halvlegen var han gået ned for at købe sig en fadøl og en hotdog, og så havde han bemærket, at henne langs en mur var der tegnet en lang gul streg, og bag stregen stod en masse mennesker og fik sig en smøg. Det viste sig, at det var det eneste område, der var tilbage på Aarhus Stadion, hvor fodboldtilhængerne kunne nyde en cigaret. Hele området var udendørs, både hotdogboden, fadølsboden, foran og bag den gule linje. Der var frit udsyn til den blå himmel fra alle sider, så udluftningen var der intet galt med. Hvorvidt du stod bag den gule linje eller tre meter foran den og røg din smøg, var i henhold til folkesundheden og den passive rygning fuldstændig og aldeles ligegyldigt. Den gule streg gav derfor ingen mening. Som i overhovedet ingen mening. Renées klumme i sidste uge: Elsk dig selv - og bliv smukkere af det Flere mennesker kom vaklende og syngende forbi, mens han stod og ventede på, at pølsen skulle blive færdig. De var så fulde og ude af stand til at bevæge sig omkring i den tætte menneskemængde, at de ikke kun var irriterende at komme i nærheden af, men også møgirriterende at gå forbi. Man var i al fald ikke sikker på, om man fik øl ned over jakken. Min ven spurgte mig, hvorfor pokker det var i orden at gå rundt og være så ubehersket og plørefuld på alle områder af stadion, mens det at ryge en smøg i den fri luft pludselig skulle foregå bag en gul streg. Som han sagde, så stod de dér rygere simpelthen til offentlig spot og spe, parkeret bag en gul streg, mens fulderikkerne havde tilladelse til at fylde og råbe og være generelt trælse lige nøjagtig, hvor det passede dem. Jeg måtte give ham ret i, at det virkede en smule skørt. Da han var gået, tænkte jeg lidt over det og kom frem til, at det nok drejede sig om et sært forsøg på folkeopdragelse. Beskeden er nok, at det er dumt at ryge, og derfor skal det være besværligt, så folk lader være. Det er jo alt sammen meget godt, men måske er det snart tid til at tage en alvorlig diskussion om, hvor langt denne folkeopdragelse egentlig skal tages. Kærlig hilsen Renée