Renée: Er medie-debatterne barnlige?

Når jeg ser nyheder og debatprogrammer, tænker jeg ofte på min elskelige nevø dengang, han var lille. Han var min lillesøsters førstefødte og samtidig første barn i den Simonske klan. Vi faldt over hinanden for at komme tæt på ham, han var alles øjesten. Efterhånden som han voksede til, blev klanen større, og han blev alle fætre og kusiners forbillede og ikke mindst flokkens store gamemaster. Det tog han meget alvorligt, og vi voksne syntes, det var herligt, så underholdt han jo alle ungerne, og vi kunne drikke kaffe i fred og ro. Indimellem fik vi dog et lille indblik i, hvad det var for nogle spil, han satte i gang. Min lille nevø elskede nemlig, når han kunne sætte de små fætre og kusiner op imod hinanden. I sin iver for at blive vidne til endnu et drama, som han ikke selv behøvede at deltage i, var der ingen grænser for fantasien. LÆS OGSÅ: Renées klumme i sidste uge: Hvorfor diskuterer vi stadig kvinders ret til abort? Sidste år til en konfirmation fik vi endda set på video, hvor ferm han var til at orkestrere slåskampe mellem sine søskende, fætre og kusiner. Et af hans opildnende tilråb fra sidelinjen, da han var otte år, var: ”Er du en Barbie Girl eller Action Man?”. Ingen ville være Barbie Girl, heller ikke tøserne, så der blev kæmpet til sidste blodsdråbe. Han kunne også indlede med et pludseligt: ”1-0 til Hugo, finder du dig i det, Jens Kristian?”. Og så gik der slåskamp i foretagendet. Nu er de alle sammen store, og gamemasteren og alle hans disciple griner hjerteligt sammen ad, hvordan det var dengang, de var små! Og hvorfor kommer jeg så til at tænke på det, når jeg ser nyheder og debatprogrammer? Jo, fordi journalisterne faktisk gør fuldstændig det samme, som min nevø gjorde, da børnene var små, når de laver deres debatprogrammer. For nylig var morgennyhederne præget af, at en konservativ ordfører mente, at hun altså bedzzt kunne lide den kristzzne religion, for den var bedre end izzzlamm, altzååå. Da jeg hørte det første gang, tænkte jeg ikke andet, end at vi har ytringsfrihed, det må hun jo mene, som hun vil. Men så gik sendefladen i selvsving. De journalistiske gamemastere var på deres pladser, og folket skulle hidses op: Hvad er bedst, kristendom eller islam? Der blev fundet nogle, der syntes, kristendom var det bedste, og havde de ledt lidt længere væk, er jeg sikker på, de også havde kunnet finde nogle, der syntes, jødedommen var finere end både kristendom og islam tilsammen. De kunne sikkert også sagtens have fundet nogle, der mente, at buddhismen var den fedeste religion? God damn, siger jeg bare. Acceptabel adfærd for en på otte, ja, helt bestemt! Men for voksne mennesker? I think not! Kærlig hilsen Renée