Renée: Familieregnskabet går ikke op

Jeg læste for nylig en overskrift, der fangede min opmærksomhed: Vi har mistet familiebalancen!. Forfatteren til artiklen skrev, at der bare var noget i regnskabet, der ikke gik op. Vi gør karriere, mens vores børn er små, hvilket afstedkommer, at de bliver passet i daginstitution otte timer om dagen, og så holder vi ellers fri i 30 år som pensionister. Det er ikke en tanke, der har strejfet mig før, men det bliver ikke mindre nu, hvor regeringen har fået indført heldagsskolen. Mange børn har i dag en arbejdsdag, der er længere end en fuldtidsansat pædagogs. Det er, som om vi bare er så fanget i trædemøllen, at ingen orker at forholde sig til det faktum, at det må være hårdt for et lille menneske at være i så store flokke i så mange timer hver eneste dag.

Jeg har lige været på ferie og mødte en kvinde, der arbejdede som pædagog i en børnehave. Hun fortalte om forældre, der holdt ferie, mens børnene stadig kom i institutionen hver eneste dag kl. 8. Ja, for ellers kedede børnene sig, var bl.a. en af forklaringerne. I gennemsnit er danske børn i institution i 7,5 timer hver dag. Hvert syvende barn er der i ni timer eller længere, viser tal fra Børnerådet. De tal overskrider langt det, eksperterne anbefaler. Børn bør maksimalt tilbringe 5-6 timer i institution dagligt, fordi det er krævende for dem at forholde sig til andre børn og pædagoger i så mange timer. Når børnene går i vuggestue, anbefaler man endnu færre timer ad gangen.

Det mest interessante ved artiklen var, at der faktisk var et udmærket bud på, hvordan vi måske kan indrette os anderledes. Ved at flytte vores arbejdspres en smule, kan vi brede dette ud over hele livet, i stedet for at koncentrere hele arbejdsindsatsen i de år, hvor vi har hjemmeboende børn. Det afgørende er vel, at vi leverer en vis portion arbejde, mens vi er her, og ikke at det arbejde, vi leverer, absolut skal foregå, mens vi er mellem 25 og 65 år? Jeg synes i grunden ikke, det er nogen dårlig idé, om end det selvfølgelig ville kræve en omstrukturering. Der ville selvfølgelig være folk, som ikke havde lyst til at indrette sig sådan, hvilket er fair nok, alligevel kunne det jo godt være en mulighed for dem, der havde? Det er i al fald en konkret idé i forhold til at løse problemet med alt for lange arbejdsdage for de kære små, og dem synes jeg ikke jeg ser så mange af fra politisk side?

Kærlig hilsen

Renée