Renée: I kærlighed og krig ...

Jeg har lige været på meditationskursus, som jeg er et par gange hvert år. Denne gang var det et såkaldt skyggekursus, jeg var på, hvor skygge er en slags alias for de følelser, vi har gemt væk, eller som er svære for os at tumle med. Så på sådan et kursus bliver alle slags følelser inviteret indenfor, der er intet, der ikke må være der. Jeg kigger rundt i kredsen, og den eneste mand til stede er vores lærer. Alle kursister er af hunkøn. Ikke fordi det gør mig noget, det slår mig bare, at sådan er det, og at det, vi skal på det her kursus, åbenlyst er noget, der i al fald optager kvinder. Og hvad er det så, vi er optaget af, os kvinder? Kærlighed. At blive dygtigere til at tage imod den og dygtigere til at dele ud af den. Både til os selv, men også til andre mennesker. Da jeg kommer hjem, smider jeg mig på sofaen for at slappe lidt af. Det er lørdag aften, og DR2 kører tema om robotteknologi, særligt inden for krigsførelse. Og jeg skal da lige love for, at menneskerne i udsendelsen var kreative. Udstyret med maskingeværer kunne robotterne køre af sted ind i et hus, en skov eller ja, hvor som helst, således at maskinen kunne rydde vejen og sørge for, at mennesker ikke kom til skade, mens de førte krig. Det vil sige, de mennesker, der er på maskinens side, kommer ikke til skade. LÆS OGSÅ: Følg FEMINAs skyggeskole uge for uge En mand kunne således sidde i Texas og slå folk ihjel i Pakistan ved at sende droner af sted med indbyggede bomber, og så kunne han en time efter forlade sit kontor og tage hjem til familien i sikker forvisning om, at han havde gjort sin pligt for sit land – uden at udsætte sig selv for nogen fare, vel at mærke. Det lignede til forveksling et af de computerspil, mine drenge brugte meget tid på, da de var yngre. Forskellen var bare, at det var virkelige mennesker, der blev slået ihjel. Mens jeg ligger der på sofaen, fordøjer dagens kursus og forsøger at forstå den moderne robotteknologi, går det op for mig, at alle dem i fjernsynet, der interesserer sig for robotter, der skal føre krig, er mænd. Jeg kunne ikke lade være med at fundere over, hvor påfaldende kønsfordelingen var på dagens kursus, og sammenligne den med kønsfordelingen i aftenens tema, og jeg kunne på den baggrund konkludere, at kvinder synes optaget af kærlighed, mens mænd synes optaget af krig! Måske gammelt nyt, men som vores lærer på et tidspunkt sagde, så er ”styrke uden kærlighed brutalitet, mens kærlighed uden styrke er sentimentalitet.” Og det citat tænker jeg, at både mænd og kvinder kan have gavn af? Kærlig hilsen Renée LÆS OGSÅ: Renées klumme i sidste uge: Er tandlægebesøget ikke en del af vores sundhed?