Renée: Jagten på anerkendelse

Da jeg var barn og bad om penge til snold, sagde min far altid: ”Sig mig, tror du, verden hænger i en kattehale?” Dengang syntes jeg, det var noget mærkelig noget at sige, men meningen var ikke til at tage fejl af. Svaret var NEJ, og indeholdt som undertekst: Hvorfor tror du, at du kan få det, du ønsker dig bare sådan? Forleden, da jeg tilfældigt faldt over et program på DR3, der hed ”Selvoptaget”, kom jeg til at tænke på det udtryk igen, for det var en af de ting, de unge realitystjerner havde måttet indse. De ønskede brændende at blive anerkendt, og svaret var NEJ. ”Selvoptaget” er endnu et realityprogram, hvor unge mennesker lukker resten af Danmark ind i deres inderste kammer. Det var dog anderledes på den måde, at det var unge mennesker, der havde været realitystjerner, men som nu ikke længere var ”noget”, fordi de ikke var ”på” mere. De unge filmede sig selv, og idéen var at vise, hvordan realitystjerner klarede sig, når reality ikke længere var en del af deres liv. Det var ikke noget misundelsesværdigt liv. Ingen af dem havde noget almindeligt arbejde, enten fordi ingen ville hyre dem, eller fordi det ville være pinligt og ydmygende for dem at have et almindeligt arbejde. Som en af dem forklarede; hvis hun tog et arbejde bag kassen i et supermarked, ville hun automatisk være en fiasko i andres øjne! Og andres øjne er nøjagtig, hvad det hele drejer sig om for dem alle sammen. LÆS OGSÅ: Renées klumme i sidste uge: Er du god nok til at sætte grænser? De unge i programmet bestilte derfor ikke andet end at forsøge at komme tilbage i rampelyset. Problemet er bare, at det ikke kræver nogen forudsætninger at være realitystjerne, ud over at man skal være ung og relativt grænseløs, hvilket vil sige, at rigtig mange mellem 18 og 24 år kvalificerer sig. Det faktum, at de fleste kan være med, betyder, at det ikke kaster væsentligt af sig. Mange vil gøre det for ingenting. Som en af de unge fortalte, så forstod hun faktisk ikke, hvorfor dem bag kameraet, producerne, kamerafolkene, lydfolkene og så videre, fik løn, mens hun ikke fik en krone. Det var alt sammen en smule trist, og da en tilfældig pige på en grillbar råber ad en af realitystjernerne; ”Stop med at filme dig selv, du er bare til grin”, og den unge realitypige må flygte, blev det ret tungt at se på. For ud over at de unge ”stjerner” helt åbenlyst bliver skruppelløst udnyttet af voksne mennesker på TV-stationer, så er det åbenbart også helt umuligt for os andre at tilgive dem den store forbrydelse, at de ønsker at blive set og beundret! Noget, de fleste kan genkende, hvis vi dykker langt nok ind. Kærlig hilsen Renée