Selvudvikling
22. oktober 2009

Sådan er kvinder

Kvinder sødmelyver, mens mænd pakker løgnen ind i patos, mener sangerinde og ”X factor”-dommer Lina Rafn
Af: PIA MELANDER GUILBERT •
https://imgix.femina.dk/media/4cdfb0539a4142a48989f4fa8cfc4561.jpg

FOTO: HEIDI MAXMILING

Hun er en blondine med englebløde krøller javel, men blikket signalerer: "Du kan bare komme an", og hendes svar falder hurtigt og kontant.
- Er kvinder mere ærlige end mænd?
- Jeg synes ikke, man kan sige, at det ene køn er mere ærligt end det andet, men vi har hver vores punkter, hvor vi vægter ærlighed højt. For kvinder tror jeg især, det er omkring følelser. Hvis en kvinde siger til en anden kvinde: "Du er sgu min bedste veninde," og den anden siden finder ud af, at hun ikke mente det, så føles det dybt krænkende. Mænd kan godt sidde sådan lidt halvsnalrede på en bar og sige: "Hold kæft, du er min bedste ven, uden at nogen af dem tager det vildt alvorligt.

Lina Rafn fra Infernal

Hvem lyver bedst?
- Er mænd da bedre til at lyve end kvinder?
- Nej, men vi lyver også på forskellige måder. Kvinder har det med at sødmelyve. De bliver ekstra søøøde, når de lyver, og det tror jeg hænger sammen med, at piger i en tidlig alder lærer, at de skal være søde, hvis de vil opnå noget, hvor drenge lærer, at de skal slå i bordet. Vi taler også forskelligt til hinanden. Når mænd lader deres venner overdrive uden at anfægte det, tænker kvinder: "Skulle det være sejt?" Omvendt synes mænd, at vi er så nederdrægtige, når vi undlader at fortælle veninden, at hendes røv ser stor ud i den kjole, men det er noget, vi undlader af kærlighed.

Livet bliver let
- Hvad tror du kræver mest - at lyve eller være ærlig?
- De fleste føler nok, at det kræver mest mod at være ærlig, men det tror jeg ikke er sandheden. Min oplevelse er, at livet bliver utrolig let, når du lever sandt og ægte hele vejen igennem.

Kendte sælger deres hotte tøj på Trendsales!

Læs også