Sådan hjælper du bedst en pårørende i sorg

Sådan hjælper du bedst en pårørende i sorg

- Sorgen er den samme eller lige forskellig uanset alder og omstændigheder, så lad være med at tro, at du ved, hvordan enken har det. Ingen anden ved det. Kun hende, forklarer ph.d. og lektor ved Psykologisk Institut på Aarhus Universitet, Maja O’Connor.

Hun er leder af universitetets nye Enhed for naturlig og kompliceret sorg og kommer med følgende råd til pårørende, der gerne vil hjælpe:

· Vær ikke bange for at gøre den sørgende ked af det. Man bliver ikke mere ked af at blive spurgt. Tværtimod.

· Stil åbne spørgsmål, som: Jeg er ked af at høre om dit tab. Hvordan har du det? Drop klicheerne, som at ”det var godt, han ikke led” eller ”godt at I fik 48 gode år sammen” eller ”er du kommet over det?” Den slags kan irritere og viser ikke egentlig interesse.

· Du kan ikke vide, om du kommer til at gøre den sørgende gal, for det er i virkeligheden som regel tabet, der gør hende rasende, så sig noget alligevel og rum vreden, hvis du møder den.

LÆS OGSÅ: Sorgekspert: Sådan tackler du andres sorg

80 procent af alle, der mister, kommer igennem sorgen med det som Maja O’Connor kalder en naturlig sorgreaktion, hvor de over tid finder ud af forholde sig til sorgen og integrerer den i deres nye liv. Men som pårørende kan du holde øje med følgende signaler, der viser et behov for professionel hjælp:

· Hold øje med selvmordsadfærd. Her er brug for hjælp til at se, om der er et reelt problem eller om det handler om at det er (for) svært at være i sorgen.

· Bedøvende adfærd, hvor den sørgende bedøver følelserne med alkohol eller medicin, skal stoppes hurtigst muligt med hjælp til en anden måde at håndtere de svære følelser på.

· Sover og spiser enken ikke kan det være tegn på en regulær depression.

· Hvis sorgen ikke aftager, men bliver ved med at fylde det hele, som om tabet lige er sket – også efter et halvt år.

- Det er helt normalt at vågne og høre ægtefællen trække vejret eller at se glimt/skygger af ham. Det er sorghallucinationer, og de er ret almindelige den første tid. Det tager lang tid – det kan tage år at komme ovenpå efter et tab, siger Maja O’Connor.

Hun påpeger, at der også er en del, der trives med fuld fart på livet efter kort tid og er glade. Mange af disse er faktisk ovenpå igen, og finder måske tidligt en ny partner, og det kan virke provokerende på de pårørende og kræve rummelighed af dem. Andre er i virkeligheden bange for at sørge og bruger alt deres energi på at undgå at blive mindet om tabet. Det kan være svært livsbegrænsende, og her er udfordringen af se problemet og hjælpe dem videre.

- Det er kun en femtedel, der har brug for hjælp fra andre end tiden og venligt nærvær fra deres omgivelser. Og med professionel hjælp kan langt de fleste af disse også hjælpes, pointerer Maja O’Connor.

Maja O’Connor anbefaler:

Sorg – når ægtefællen dør. Kan downloades her.

Børn, Unge og Sorg har udgivet en pjece med 16 gode råde fra unge, der har mistet. Pjecen er til pårørende, der gerne vil hjælpe. Rådene gælder også for voksne.