Sex & Samfund: "Forskningen viser, at mange unge har det godt, men gruppen af unge, der mistrives meget, vokser"

Meget tyder på, at unge kvinder mistrives mere end tidligere, og at de ofte er kede af deres krop. Er det noget, I kan genkende hos Sex & Samfund? – Ja, forskningen viser, at mange unge har det godt, men at gruppen af unge, der mistrives meget, vokser. Der er også en kønsskævhed i den statistik, for det er i høj grad andelen af piger, der mistrives meget, der vokser. Vi ser det samme mønster på vores rådgivningslinje. Her er der også en stigning i henvendelser. Vi får stillet de klassiske spørgsmål som: ”Er min krop normal?” – men vi ser også flere og flere der spørger: ”Er min krop tæt på idealet?”. Der er kommet et meget stort præstationspres blandt de unge, der har flyttet fokus fra, om man bare er "normal", til, om man rent faktisk ligner idealet.

Hvor kommer presset fra? - Der er ingen tvivl om, at kulturen på og omkring de sociale medier spiller ind. I starten, da internettet kom frem, var det en legeplads, hvor man kunne lege med sin identitet og for eksempel lade, som om man var en anden. For mange af dem, de unge følger på for eksempel Instagram, er det blevet en business. Derfor kan det godt være, influencere som Carla Mickelborg og Cecilie Haugaard går ud og tager afstand fra perfektionsjagten og retoucherede billeder, men de ændrer reelt set ikke adfærd, for de tjener også penge og sælger produkter via deres profiler. LÆS OGSÅ: 14-årige Fiona:"Engang ønskede jeg altid at blive tynd, når jeg fandt en firkløver" – Vi lever i en visuel tidsalder. Samtidig er der færre unge, der går i bad efter idræt, og færre, der ser deres forældre nøgne. Så de unge eksponeres ikke for mangfoldighed. De ser ikke særligt mange kroppe, der ikke er enten seksualiserede eller kapitaliserede. – Men den største påvirkning i de unges liv er deres forældre. Hvis forældrene hele tiden er på slankekur eller kun spiser palæokost, sætter de ikke et godt eksempel. Det nytter ikke, at de siger til deres barn, at ”du er smuk, som du er”, hvis de konstant er kritiske i forhold til deres egen krop. De skal vise, at de tør være nøgne og sårbare.

Har vi et ansvar som samfund? – Ja, det har vi. Noget af det, vi kan gøre for de unges kropsbevidsthed, er at forbedre seksualundervisningen. Det kan lyde som en floskel fra os, for det er jo noget af det, vi arbejder med – men det viser sig, at det står sløjt til med den gode, brede seksualundervisning. Seksualundervisning skal ikke bare handle om kondomer og reproduktion men også om mangfoldighed, normkritik, grænsesætning og kropsidealer. Ser du også en modkultur mod idealdyrkelsen? – Ja, vi kan hurtigt komme til at give SoMe skylden for mistrivslen, men de sociale medier kan også være din ven. Du kan finde fællesskaber for for eksempel unge kvinder, der ikke vil barbere ben og armhuler, men som stadig vil være sexede. Ida Rud (DR3’s dokumentarserie ”Tykke Ida”, red.) har også vist, at man kan have en fyldigere krop, som stadig er seksualiseret, og at man ikke skal skamme sig. Der er alle mulige kategorier af fællesskaber på internettet. Det kan også handle om transkønnede kroppe eller unge med funktionshæmning. Den australske kunstner og Instagrammer Ruby Allegra lægger for eksempel erotiske billeder af sig selv på Instagram fra kørestolen. De sociale medier kan også vise os, at der er så mange forskellige måder, vi kan have en krop på.

UNGE PIGERS UDSEENDE

• 62 % af unge kvinder i alderen 16-20 år vil gerne tabe sig. Kun 18 % af de unge kvinder kategoriseres som overvægtige. En tredjedel af de adspurgte er tilfredse med deres vægt, mens over 60 % af de normalvægtige gerne vil tabe sig. Over halvdelen af de piger, der ifølge BMI-skalaen vil blive kategoriseret som undervægtige, er tilfredse med deres vægt.

• Mere end 3 ud af 4 piger mellem 12 og 17 år ville ændre noget ved deres krop eller udseende, hvis de kunne.

KILDE: Vive/Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, All About Teens/Vi Unge