Signe Molde: Det lykkelige og det sørgelige fletter sig jo ind og ud mellem hinanden

Signe Molde fortæller om sine sommerminder

I vores sommerserie er det i denne uge tv-vært Signe Molde, der ser tilbage på sine sommerminder. Både de gode og de svære. Men først skal vi høre, hvad denne sommer byder på, når hun efter tiende sæson af ”Quizzen med Signe Molde” på DR2 trækker stikket:

– Vi skal rydde op i kælderen, siger hun uden at fortrække en mine og tilføjer hurtigt med et lille smil:

– Sådan noget kan altså være meget hyggeligt!

Senere på sommeren bliver det dog også til en rejse, som familien har talt om længe. En tur til Vermont og Maine. Derovre venter familiebesøg og camping- og køreture ud i naturen.

– Vi kan godt lide at være ude på landet, og vi er ikke så meget til storbyerne. Så langt ud på landet og så højt oppe i bjergene, man kan komme, det er altid feriemissionen – det værste, jeg ved, er en marina, hvor velbjærgede, stærkt solbrændte mennesker sidder og pimper hvidvin og spiser alt for dyr tun, mens de brokker sig over aktiekurserne.

Den bedste sommer?

Vi skal tilbage til 2007 for at høre om Signe Moldes bedste sommerferie... trods alt.

– Vores store pige blev døbt, og Peter og jeg gik og planlagde vores bryllup. Det var meget idyllisk med både bryllup og baby – men så blev min kære, gamle mormor meget syg. Hun blev indlagt på hospitalet, tre uger før vi skulle giftes, og det var på det tidspunkt ret tydeligt, at hun ikke ville holde særligt længe. Hvad skulle vi så gøre med brylluppet? Vi overvejede at aflyse, for hvad nu hvis hun gik hen og døde dagen før? Alle var i forvejen meget kede af det.

– Efter en del overvejelser kom vi frem til, at livet jo indeholdt både fest og det modsatte, og på den baggrund måtte vi bare få det bedste ud af det. På den måde kunne min mormor følge med i forberedelserne. Hun holdt da også i nogenlunde fin stil frem til den store dag. Efter vielsen kørte Peter og jeg direkte til hospitalet iført jakkesæt, brudekjole og slør og med en buket, vi havde flikket sammen af de blomster, brudepigerne havde efterladt. Da jeg grådkvalt krammede hende farvel, fik hun sagt, at hun da var en perfekt lille fræk brudepige, som hun lå der. Så det sidste, hun gav os, var et grin, og hun var klar i hovedet til det sidste.

– I løbet af bryllupsaftenen ringede min mor og moster op til mormor næsten hver halve time for at aflægge rapport om, hvem der nu havde holdt tale, og hvad der nu var blevet serveret. Vi havde en fantastisk fest.

– Næste morgen klokken otte blev vi ringet op fra hospitalet og fik fortalt, at hun havde det meget skidt, og at vi skulle komme. En time efter åndede hun ud med sine børn og mand ved sin side. Det var så fint, som det kunne være, efter omstændighederne. Det lykkelige og det sørgelige fletter sig jo ind og ud mellem hinanden. Sådan er livet, siger Signe Molde.

LÆS OGSÅ: TV-vært Signe Molde: Jeg tænker ALT for meget

Den værste sommer?

Selv den bedste sommer kan altså indeholde elementer af den værste, men Signe Molde peger i stedet på sommeren 2008 som den værste.

– Året efter stod jeg pludselig uden arbejde. I mange år lavede jeg børne- og ungdoms-tv, og på det tidspunkt var jeg på TV2, hvor nogle programmer blev lukket. Jeg følte det sådan, at nu havde jeg fjollet rundt i årevis, men kunne jeg egentlig noget? Jeg havde jo ikke papir på det. Det gav en krise og var så ubehageligt. En dag ringede der en og spurgte, om jeg ville arbejde på et reality-program. Det stod for alt det, jeg egentlig er imod, men jeg sagde ja alligevel. Det var også nederen, men så var jeg ligesom i gang.

Efter noget tid fik Signe et meget bedre job – nemlig som reporter i Anders Lund Madsens ”Det Nye Talkshow”.

– Dengang havde jeg ikke så meget erfaring og kørte bare på min mavefornemmelse for, hvad jeg syntes var sjovt. Der var jo heller ikke nogen, der kendte mig, så jeg havde ikke noget at leve op til. Jeg fyrede den bare af.

Et ret dårligt program

Men hvornår kom satiren så ind i billedet? Hun har ikke selv så let ved at svare på spørgsmålet, for den satiriske kant er ligesom bare noget, der er kommet. Og det passer hende godt.

– Jeg har aldrig tænkt, at jeg ville lave satire. Jeg har selv undret mig over, hvor satiren kom fra, og det har mine forældre også. Selv om jeg skammer mig lidt over det, har jeg nok altid godt kunnet lide at optræde. Det har ligesom ligget og luret, men jeg har aldrig kendt nogen, der gjorde det, så jeg vidste ikke rigtigt, hvor man kunne tage det hen. I skolen ville jeg gerne have hovedrollen i stykkerne, men det fik jeg ikke så ofte. I femte klasse skulle vi dog opføre en musical, som vi selv havde skrevet, og hovedrollen var en prins. Ingen af drengene havde lyst til at synge solo, så jeg rakte hånden op og ville gerne være prinsen. Jeg kunne jo bare tage en hat på, og det blev vildt sjovt, siger Signe Molde.

Hun nåede også at søge ind på skuespillerskolen. Selv om processen var sjov, var det ikke rigtigt hende. Det var svært og mærkeligt at være en anden, når man nu godt kunne lide at være sig selv. I stedet fik hun sit faglige gennembrud på børneradio, da hun var 23 år. Hen ad vejen fandt Signe ud af, at hun ikke blot vil være den, der optræder. Hun ville gerne være med i hele processen bag.

LÆS OGSÅ: Mette Blomsterberg: Jeg har kørt mig selv hårdt

– Det, jeg bedst kan lide ved quizzen, er, når jeg sidder på redaktionen sammen med de andre, og vi snakker om, hvad der sker i verden. Det er simpelthen det allersjoveste. Vi har lavet ti sæsoner af quizzen, og til at begynde med var det et helt andet program. Det var bare en nyhedsquiz. Faktisk var det et ret dårligt program, og det blev svinet til af anmelderne. Den slags plejer jeg ikke at være sart omkring, men nok fordi de havde ret, tog jeg mig det nært. Pis, at de opdagede det! Det gør nas at få kritik for noget, man synes er rigtigt, siger Signe Molde, og fortsætter:

– Til gengæld har vi for nylig vundet DR’s Sprogpris, så vi er nok blevet bedre. Når vi har siddet med mange af de historier og har syntes, at noget var for galt, er det kommet snigende, at vi har haft lyst til at gå videre med det humoristiske eller det barokke, om man vil. Det er ret fedt, fordi satiren er opstået ud af interesse og nysgerrighed.