Sofie Hagen: "Hvordan lærer man at holde af sin mave?"
Kurvede kvinder er (heldigvis) ikke længere et sjældent syn i mediebilledet. I modeserier hist og her optræder kurvede modeller som bevis på, at kropsidealet er begyndt at rykke sig. Vi skal ikke længere stræbe efter at være åleslanke og uden kvindelige former med hofter, lår og bryster. Og magasinet Q er gået hele vejen og viser udelukkende kurvede modeller, som læserne skal kunne spejle sig i.
Der er dog et "men".
De kurvede kvinder, som vi ser, har ofte flatterende timeglasfigurer og flade maver på trods af, at de bruger str. 42-44-46. Og lad os være ærlige; os ikke-modeller har ofte en delle eller to på maven, som vi er meget bevidste om.
Så hvem kan man spejle sig i, hvis man har en blød og blævrende mave og gerne vil se, at det altså også er flot (og normalt, ikke mindst)?
Netop den udfordring skriver vores skønne klummeskribent, komikeren Sofie Hagen, om i Q, som er på gaden nu.
Få hendes syn på sagen og råd til, hvordan du også kan lære at elske din tykke, bløde, blævrende, sexede mave, som Sofie Hagen lærte at elske sin.
Her kan du se en del af processen - et billede offentliggjort på Instagram (@sofiehagendk):
Læs Sofie Hagens klumme "Min store, tykke, bløde, blævrende, sexede mave" i denne måneds Q (august)
Læs mere: Bliver du lykkeligere af en flad mave?
Læs mere: Fit uden sixpack: Veltrænet er ikke lig med tynd