Tine Bendixen: Er du klar til, chefen læser dine tanker?
Jaja, der er langt til Kina, tænker du måske. Jeg forsøgte at grave mig ned til kineserne som barn, men opgav, da hullet var en halv meter dybt. Som voksen har jeg prøvet at flyve til Kina, det tager en krig. Så jeg ved det godt: Kina er ikke lige om hjørnet. Men teknologien er. Og tager man de negative briller på, er kineserne ikke særlig langt ude, de er bare foran. Herhjemme overvåger vi også. CPR-nummeret er et effektivt redskab. Der er bunkevis af kameraovervågning. Der er pointuddeling til socialt belastede familier. Der er kommunale hjemmebesøg for at få ”usunde” mennesker til at holde op med at ryge. Der er masser af tegn på, at staten er mere end godt på vej helt ind i privatsfæren. Og så er der selvovervågningen – den nye teknologi, som gør os stand til at monitorere os selv: Har jeg sovet godt? Går jeg mine 10.000 skridt om dagen? Vi er allerede godt på vej mod det gennemsigtige samfund med gennemsigtige mennesker.
LÆS OGSÅ: Tine Bendixen: Da jeg var teenager, var det at være topløs på stranden ikke undtagelsen, men reglen
De findes jo – dem, der siger, at hvis man ikke har noget at skjule, kan man vel være ligeglad. Så må staten gerne kigge med. Man kan bare lade være med at gå over for rødt, så får man ingen minuspoint. Man kan bare lade være med at ryge, så banker kommunen ikke på. Men nu er vi på vej helt ind i sindet, ikke? Helt ind til menneskers følelser og tanker. Helt derind, hvor det enkelte menneskes integritet udspringer fra: I hjernen. Jeg ser pludselig et rædselsscenarie for mig: Den dag børn i daginstitutioner automatisk skal have sådan en ”tankehat” på, så man kan måle, om de er stressede, trætte eller vrede. Om de tænker usunde tanker. Om de er lykkelige nok. Er scenariet egentlig så usandsynligt? Hvad tænker du?
Har du lyst til at skrive et indlæg om, hvad der optager dig, så send os mellem 300 og 500 ord på redaktionen@femina.dk
Læs andres indlæg og få mere info her