Workaholic (eller kunsten at elske sit arbejde)

"Lediggang er roden til alt ondt," lyder et gammelt ordsprog. Lige nu mere aktuelt end nogensinde, selv om man måske lige skulle omskrive det til: "I work - therefore I am."
For mange er jobbet nemlig ikke længere blot et job - det er en hobby. Vi vil have passionen med. I hjemmet, på jobbet - overalt hvor vi går og står. Selvfølgelig indeholder hverdagslivet stadig pligtopgaver, der ikke er til diskussion. Men de begrænser sig til et minimum, og det er med til at frigøre tid og overskud til, at man kan nå at realisere sig selv.

I øjeblikket er jeg selv på barsel, og lige så højt som jeg nyder at kysse på min baby, lige så meget må jeg da også indrømme, at jeg indimellem savner mit arbejde. Fornemmelsen af at være en del af et (voksent!) team. Energien, pulsen, ideerne. Glæden ved at lave en fed forside, skære artiklerne til, skabe noget nyt - hver dag! Jeg elsker mit arbejde - så meget, at jeg også har skullet øve mig i at være lige så forelsket i IKKE at arbejde.

Læs også: Lotte Reimar: Jeg har prioriteret mit arbejde højere end mine børn

For det er en hårfin balance, og arbejdet kan hurtigt blive til narkomani. Det er ikke sundt at lægge for meget identitet i visitkortet (det kan Hanne Feldthus fortælle alt om på i denne uges FEMINA), men omvendt er der intet mere stressende end kedsomhed. Og intet mere nedbrydende for sjælen end stilstand.

Læs meget mere om dette dilemma i FEMINA i denne uge, hvor tre arbejdselskende kvinder fortæller om de overvejelser, omkostninger og fordomme, der følger med, når arbejdet for alvor bliver en passion.
God læselyst.

Kærlig hilsen
Camilla Kjems

LÆS OGSÅ