Stadig forvirret? Det betyder en samtykkebaseret voldtægtslov
Foto: Marie Hyld
Et kys. Et kærtegn. Et "ja". En kommentar om, at det føles dejligt. Eller det, at man selv tager initiativ til at tage undertøjet af.
Samtykke kan gives på mange måder, og de fleste kender sikkert tegnene på, at den anden part har lyst til sex - og ikke har lyst til sex.
Alligevel er debatten om, hvad samtykke er, blusset op, efter pressemødet 1. september, hvor justitsminister Nick Hækkerup sammen med støttepartierne fortalte, at de har indgået en aftale om en ny voldtægtslov baseret på samtykke.
Ingen skal have NemID frem
At vi i Danmark får en samtykkelov vil betyde, at der fremover vil være tale om voldtægt, hvis ikke begge parter samtykker til sex. Det er en stor ændring fra den nuværende voldtægtslovgivning, hvor der skal være vold eller trusler om vold, eller der er tale om, at ofret er ude af stand til at sige fra, førend der er tale om voldtægt.
I det forståelsespapir, regeringen og støttepartierne er blevet enige om, står der blandt andet, at der ikke stilles krav om, at ”samtykke skal være udtrykt direkte eller i øvrigt på nogen bestemt måde. Samtykke efter voldtægtsbestemmelsen skal således vurderes på samme måde som samtykke i øvrigt vurderes i strafferetten – helt uformaliseret og ud fra en konkret og samlet vurdering.”
Der er altså hverken brug for kontrakter eller NemID, når man skal give samtykke.
Flirt, dans og kys tidligere på aftenen tæller ikke
I forståelsespapiret understreges det, at ”det er personernes adfærd umiddelbart i sammenhæng med og på tidspunktet for samlejet, som er afgørende for vurderingen af, om der foreligger samtykke.”
Med andre ord kan det ikke i sig selv betyde samtykke, at man har flirtet eller kysset tidligere, at man har danset tæt til en fest, eller at man er gået hjem sammen.
Selvom mange har budt lovændringen velkommen, har debatten om en voldtægtslovgivning også ført til ideer om, at det blandt andet ødelægger en ellers god seksuel oplevelse, hvis man inden og undervejs skal sørge for, at den anden part samtykker til sex.
LÆS OGSÅ: Maria oplevede en voldtægt på sin 17-års fødselsdag: "Jeg tror ikke, han ønskede at gøre mig ondt"
Da Straffelovrådet, hvis opgave er at vejlede Justitsministeren i strafferetlige problemstillinger, i starten af 2020 fremlagde deres betænkning om en ny voldtægtsbestemmelse, indeholdt den to forslag:
10 af Straffelovrådets medlemmer mente, at den nye voldtægtsbestemmelse skulle være baseret på frivillighed, mens kun ét medlem mente, at den skulle være baseret på samtykke.
Trine Baumbach, som er jurist og professor i strafferet ved Københavns Universitet, er det eneste medlem i Straffelovrådet, som dengang foreslog en samtykkebaseret lovgivning.
Vi har bedt hende forklare, hvorfor hun synes, at en samtykkebaseret voldtægtslov er den bedste løsning.
Hvad er forskellen på en samtykkebaseret og en frivillighedsbaseret lovgivning?
– Med en samtykkebaseret lov skal man aktivt have indvilliget. Ordet frivillighed kan betyde mange ting, og det bliver meget mere flydende, hvad man er gået med til. Hvis man skal bedømme noget ud fra frivillighed, bedømmer man ud fra omstændighederne, og der kan mangel på tvang være det, der gør noget frivilligt.
- Samtykke kræver, at man verbalt eller nonverbalt går med til samleje, siger Trine Baumbach.
Hvorfor mener du, en samtykkelov er den bedste løsning?
– Jeg er overbevist om, at der vil komme flere rigtige domfældelser ved en samtykkebaseret bestemmelse end ved en frivillighedsbaseret. En samtykkebaseret lov tager udgangspunkt i, at både mænd og kvinder er seksuelle væsener. En frivillighedsbaseret bestemmelse tager udgangspunkt i, at kvinder synes, det er ok at have samleje, hvor de er totalt passive og ligger fuldstændig flade.
- Jeg synes, det er en forkert tilgang til både mænd og kvinders seksualitet. Vi kan ikke tage udgangspunkt i, at det kun er mænd, der skal have tilfredsstillet deres seksualitet og kvinder, der skal lægge krop til.
– Vi stiller ikke krav om, at man skal være aktive på lagnet. Folk må have samleje på den måde, de har lyst til. Jeg synes ikke, det er for meget forlangt, at hvis du vil have samleje med en anden, der forholder sig totalt passivt, at du så lige sikrer dig, at vedkommende vil være med.
LÆS OGSÅ: "Hun skulle sige nej tre gange, før jeg accepterede det"
– Herudover er en samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse meget klar, og dermed vil den også lettere kunne blive adfærdsregulerende. Det er meget enkelt at forklare de unge og de næste generationer, at hvis du vil have sex med en anden person, skal du sikre dig, at vedkommende er med på det.
Vil der ikke altid være sager, hvor det bare ord mod ord?
– En samtykkelov vil bestemt ikke være nogen mirakelkur, men alt andet lige vil det være lettere at bevise, at der ikke forelå samtykke, end at samlejet ikke var frivilligt. Med en frivillighedsbaseret lov vil den tiltalte lettere kunne slippe afsted med at sige, at han troede, hun deltog frivilligt, fordi hun ikke gjorde modstand, græd eller flygtede. Men der vil stadig komme mange objektivt forkerte frifindelser, for det kan være svært at bevise voldtægt, når der kun er de to parter til stede.
Hvorfor var du i mindretal i Straffelovrådets betænkning?
– Det har også undret mig. For at være helt ærlig, det har undret mig rigtig meget, at jeg ikke har været bedre til at overbevise flertallet. For en samtykkebaseret bestemmelse er jo oplagt rigtig. Mit bedste bud er, at juraen per definition er konservativ, og at en samtykkebaseret bestemmelse er et progressivt skridt. Jeg tror generelt, mange jurister viger tilbage fra den slags.
Hvornår skal samtykket være stiltiende, og hvornår skal det være udtrykkeligt?
– Et samtykke i forbindelse med et samleje skal være fuldstændig, ligesom samtykke i øvrigt er i strafferetten. Det kan både gives udtrykkeligt og stiltiende – verbalt og nonverbalt. Det skal selvfølgelig gives i den situation, hvor det er relevant. Der er ingen formkrav, og alle, som er seksuelt aktive ved godt, hvad vi taler om. Man er sammen med en anden, som agerer på en måde, som helt klart viser, om vedkommende er med på det her eller ej. Hvis man er i tvivl, så sikrer man sig det ved at spørge.
Der er nogen i debatten, som udtrykker tvivl om, hvor ofte der skal bedes om samtykke under et samleje. Har du en kommentar til det?
– I udgangspunktet skal samtykket gives på det tidspunkt, hvor samlejet inddeles. Normalt vil der ikke være behov for at gentage samtykket. Men hvis den ene part ønsker at gå videre end det, der er forudsat, har vedkommende pligt til at sikre sig, at den anden er med på at gå videre.
Til pressemødet blev der spurgt om, hvilke lyde der viser, at man samtykker. Har du et svar til det?
– Enhver, der indgår i en seksuel relation, ved godt, hvad der med aftalen henvises til. Jeg er enig med Kristian Hegaard (retsordfører for De Radikale, red.) i, at det ønske/spørgsmål fra TV2-journalisten var en form for latterliggørelse af en aftale, som behandler en vigtig problemstilling.
Bliver det ikke svært for mænd at finde ud af, hvor grænsen går?
– Jeg tror i virkeligheden, det bliver meget mere let og simpelt i forhold til den frivillighedsbaserede, hvor det i nogle tilfælde kan være frivilligt, selvom modparten ikke siger noget og er passiv. Med en samtykkebaseret tror jeg, det bliver lettere, for der er ikke så meget at tage fejl af. Modparten skal være med på at have samleje. Hvis du føler en usikkerhed, så kender du svaret på, hvordan du får den afklaret: Du kan bare spørge.
