USA's ambassadør Carla Sands: "De feminister, jeg har mødt, virker ikke rigtig til at kunne lide mænd. Og jeg elsker mænd"

Carla Sands er i godt humør. Hun glider ned ad den store trappe i husets midte iført et bredt smil og et klassisk sæt i burgundy.

For et øjeblik siden skiftede den musik, der strømmer fra et højtalersystem i huset, fra afdæmpet klassisk til radio-pop. 

Ambassadøren har sendt en besked ned, hun gerne vil have lavet om på rækkefølgen, så hun får taget billeder først (“Det er den sjove del”) og laver interviewet bagefter (“Det er den del, hvor jeg faktisk skal tænke”), og at hun gerne ville have noget up-beat musik til photoshootet.

Således Carla Sands og således radio-poppen. 

Carla Sands kom til Danmark som ambassadør i 2017. Hun er uddannet kiropraktor og har arbejdet som kiropraktor i mange år.

Som ung arbejdede hun som model og skuespiller, og har blandt andet spillet med i Glamour, og så har hun gjort karriere som både erhvervskvinde og økonomisk rådgiver for Trump under den første valgkamp.

Og nu sidder hun så som USA's diplomatiske udsendte i Danmark.

På den måde er der visse ligheder mellem ambassadøren, og den præsident, der udnævnte hende. De har begge haft deres gang på storskærmen, de har begge haft karrierer, der startede langt væk fra Washington DC. 

Carla Sands

60 år, har været USAs ambassadør i Danmark siden 8. december 2017. Hun har tidligere gjort karriere som både skuespiller, kiropraktor og bestyrelsesformand, ligesom hun har været økonomisk rådgiver for Donald Trump.

Hun var gift med forretningsmanden Fred Sands, som døde i 2015 og har en datter på 20 år.

Vi er i Rydhave, en stor, hvid Klampenborgvilla med udsigt over Øresund, som siden 1946 har fungeret som bolig for den siddende ambassadør i Danmark.

På en kommode står to billeder af Carla Sands og præsident Trump, og i biblioteket står et billede af hendes datter Alexandra fra hendes dimission. 

Vi sidder i et cremefarvet sofasæt i husets udestue, og jeg spørger Carla Sands, om hun ser sig selv som feminist. 

– Ved du hvad, det gør jeg faktisk ikke, siger hun. 

Hvorfor?

– De feminister, jeg har mødt, virker ikke rigtig til at kunne lide mænd. Og jeg elsker mænd. En af de mest spændende ting i mit liv er, at jeg får lov til at arbejde med fantastiske mænd og kvinder, og jeg sætter pris på forskellen. 

Men er en feminist ikke bare en, der går ind for lige muligheder for mænd og kvinder?

– I like to think that, og det er den slags feminist, jeg er.

Hun matcher Strandvejsresidensen. Med høje, spidse pumps, læbestift og store øreringe i nuancer af mørkerød. Hun er på alle måder gennemført.   

Ældstebarnet

Carla Sands voksede op i Pennsylvania som den ældste i en søskendeflok på syv og med en far, der sagde, at hun kunne blive lige, hvad hun ville.

Han opfordrede hende, ja betalte hende faktisk, lommepenge, når hun læste bøger om forretning, om positivt livssyn og om at nå sine mål. Carla Sands voksede op med en tro på, at hun kunne det, hun satte sig for.

– Vores familie sponsorerede forældreløse børn i Afrika og i andre dele af verden – selv Korea! Vi rejste meget, så vi forstod, at der er meget fattigdom i verden, og at vores land er dyrebart og en ledestjerne for resten af verden.

Carla Sands taler i korrekte, afmålte sætninger. Der er en klar start og en klar slutning, og hun bevæger sig sjældent ud i ledsætninger, der ender blindt. Det er næsten som om, hun læser replikker op. 

– Jeg kommer ikke fra en politisk familie, men jeg kommer fra en familie, der tror på værdien af hårdt arbejde og vigtigheden af vores friheder; især religionsfrihed. Jeg kommer fra en familie, der sætter pris på loven, og at alle amerikaneres rettigheder er stedfæstet i forfatningen.

Når hun taler om værdierne, hun lærte i barndommen, lyder det meget udansk. Der er noget storladent over det, ja vel egentlig meget amerikansk.

Det ville ikke virke mærkeligt at høre præcis de sætninger fra en præsidentkandidat i en valgvideo med det amerikanske flag i baggrunden. Hun sætter trumf på:

– I min familie lærte vi at elske vores land og sætte pris på det og være virkelig taknemmelige.

Forskellen på mænd og kvinder

Når Carla Sands får øje på unge mødre i Danmark, synes hun, de ser mindre stressede ud end unge mødre i USA. Det handler om, at der er et større socialt sikkerhedsnet for unge kvinder i Danmark, siger hun. 

– Det er noget, jeg godt ville kunne se i USA. Vi ser flere og flere kvinder i den fødedygtige alder på arbejdsmarkedet, og det er nødvendigt, at vi skaber rammerne for, at deres karriere ikke bliver kørt ud på et sidespor, når de får børn. 

Sådan var det ikke, da hun voksede op, siger hun. 

Jeg spørger Carla Sands, hvad ligestilling, equality, mellem mænd og kvinder betyder for hende.

Hun svarer, at hun heller vil snakke om equity mellem mænd og kvinder – noget, der ikke har en mundret oversættelse, men betyder, at der er forskel på folk, og for at behandle folk lige skal man behandle folk forskelligt. Hun uddyber: 

– Mænd og kvinder er forskellige, og jeg elsker forskellen. Jeg tror, kvindelige ambassadører skal arbejde hårdere end deres mandlige kollegaer for at blive ambassadører. Det er bare sådan, det er. Men jeg tror også, at jeg har den luksus at sige equity i stedet for equality på grund af de kvinder, der sprængte glasloftet før mig, siger hun. 

– I USA er mindre end en tredjedel af ambassadørerne kvinder. Men man skal huske, at nogle kvinder vælger at vige fra den meget karrierefokuserede sti og bruge mere tid med deres børn eller rejse med deres ægtefælle, hvis deres arbejde betyder, de må flytte. Der er forskellige grunde til, at folk vælger, som de gør.

- Hvis du ser på de kvindelige ambassadører, hvor mange har så en ægtefælle der rejser med dem? Det er mere sandsynligt, at en kvinde vil følge med og tilsidesætte deres karriere end at en mand vil det. Og det er naturligt. 

Du mener, det er naturligt?

– Jeg mener, det er naturligt, ja. 

Hvad betyder det?

– Mænd har mere testosteron end kvinder. Historisk set var mændene jægere, måske ikke hos vikingerne, men mænd var jægere og kvinder stod for hjemmet.

Men du gik efter en karriere som ambassadør?

– Det gjorde jeg. Og jeg tror, det er sværere for en kvinde at finde en mand, der vil følge hende i hendes karriere. Men det sker. 

Ser du det som et udtryk for manglende ligestilling?

– Jeg kalder det forskellighed, og jeg accepterer forskellen. 

Så i din verden er det ikke et problem?

– Nogle ting er bare. Kvinder har mere østrogen, mænd har mere testosteron, og jeg mener, det er en smuk ting. Hvis vi var ens, ville vi ikke have brug for hinanden. 

Carla Sands fortæller, at hun i de fleste jobs, hun har haft, er blevet behandlet anderledes, fordi hun er kvinde. Nogle gange er det en fordel, andre gange er det ikke. 

– Jeg tror, at du som kvinde kan opnå bestemte ting og gøre det på en ikke-truende måde, fordi kvinder går til tingene på en anden måde, og fordi en mand ikke nødvendigvis føler sig så truet af en kvinde, som han ville af en mand i den samme position. Men der er ting, jeg ikke har været i stand til eller ikke har været interesseret i at gøre, som nogle mænd godt kunne have tænkt sig. 

For eksempel?

– Åh, jeg ved snart ikke, siger hun og holder en kort pause. 

– Lad mig give dig et eksempel. Jeg blev inviteret til at flyve i et F-16-fly. Jeg kender ikke mange mænd, der ikke ville springe til med det samme, men det er ikke noget for mig, det er alt for højt og alt for hurtigt. Nogle ting appellerer mere til mænd end til nogle kvinder. Jeg siger ikke, der ikke er nogle kvinder, der ville elske muligheden, men det er ikke for mig.

MeToo på godt og ondt

Da Carla Sands ankom som ambassadør i Danmark i december 2017, stod både hendes hjemland og hendes hjem de næste i hvert fald fire år midt i et skelsættende opgør.

MeToo-bevægelsen rullede ud over sociale medier, og den bragte positiv forandring med sig, siger Carla Sands. 

– MeToo-bevægelsen er ekstraordinær. Da jeg var ung, talte kvinder ikke om, hvis mænd udnyttede deres position. De skjulte det, der var ikke et navn for det. Men spoler man nogle årtier frem, så er der ord for det, kvinder ved, der er konsekvenser, hvis mænd gør sådan noget.

- Da jeg var ung, var der ikke rigtig konsekvenser, det var bare noget, mænd gjorde. Det fylder mere i nogle brancher end i andre, men overordnet tror jeg, kvinder har mere sikkerhed både på arbejdsmarkedet og datingscenen i dag.

Men hun er også kritisk:

– I USA er udgangspunktet, at når nogen bliver anklaget for noget, så er der en formodning om uskyld, indtil man bliver fundet skyldig. I nogle sager var beskyldninger nok til at ende karrierer. Det er voldsomt ikke at have mulighed for at forsvare sig. Det skete endda for unge mænd på college.

Domstolen skal ikke lovgive

Udenfor i haven er det amerikanske flag på halv. 

– Jeg kan bede om at få ting gjort, men jeg kan ikke overse alting, siger Carla Sands. 

Det er åbenbart ikke meningen, flaget stadig skal være på halv. 

Som vi sidder der i udestuen, er det næsten to uger siden, højesteretsdommer i USA, Ruth Bader Ginsburg, døde. Ruth Bader Ginsburg blev af mange set som en vigtig forkæmper for kvinders rettigheder og et feministisk ikon. 

– Ruth Bader Ginsburg muliggjorde en masse ting på grund af hendes overbevisninger, og det er jeg taknemmelig for. Jeg mener, hun gjorde mange gode ting. Men jeg tror, at mine overbevisninger og hendes overbevisninger er fundamentalt meget forskellige, siger Carla Sands.  

– Jeg tror ikke på en politiseret retssal. Jeg mener, at loven er loven, og den bør blive fortolket som loven uden at man ser gennem politiske briller.

Og du mener, det var den måde, hun var dommer på?

– Det vil jeg ikke kommentere på, jeg kan bare have mine personlige holdninger.

Udenfor følger den parklignende have det tidlige efterårs sikre, langsommelige rute fra klorofylgrøn til gulbrun. På den anden side af Atlanten går det noget mere dramatisk for sig.

Efter Ruth Bader Ginsburgs død indstillede præsident Donald Trump den konservative og katolske jurist og føderale dommerAmy Coney Barrett til positionen som højesteretsdommer. I skrivende stund er Coney Barrett netop blevet taget i ed som ny højesteretsdommer, og USA’s højesteret er rykket markant til højre. 

Carla Sands er vild med Amy Coney Barrett. 

– Jeg er virkelig glad for at se, at for første gang i mit lands historie vil en kvinde med børn i skolealderen bestride så vigtigt et hverv. Sikke en rollemodel min datter får. Jeg tror, hun bliver et forbillede for mange. Det har mest været kvinder uden børn eller med voksne børn, der har siddet i højesteret. Der har aldrig været en kvinde med børn i skolealderen i højesteret før, siger Carla Sands. 

Abortens fremtid i USA

Amy Coney Barrett har været en omdiskuteret figur, siden præsident Trump indstillede hende.

Som dommer går hun ind for en meget tekstnær læsning af forfatningen. Kritikere af både præsident Trump og Amy Coney Barrett frygter, at den frie abort i USA er i fare med Coney Barrett som højesteretsdommer. 

Nu bliver det lidt teknisk, men: Den fri abort i USA skyldes en højesteretsafgørelse fra 1973 kaldet Roe v. Wade. I Roe v. Wade slog højesteret fast, at retten til abort var sikret i den amerikanske forfatning.

Indtil da var abort kun lovligt i nogle stater. Præsident Trump lovede, da han stillede op i 2016, at han ville indsætte højesteretsdommere, der ville arbejde på at omgøre den historiske sag.

Amy Coney Barrett har tidligere skrevet om, hvordan afgørelsen kan tages op igen og måske omgøres, fordi det er et spørgsmål, der splitter den amerikanske befolkning.

Under høringerne i Senatet har Amy Coney Barrett dog sagt, at hun godt kan tilsidesætte sin katolske tro som højesteretsdommer. 

Jeg spørger ambassadøren, om hun tror på, at den fri abort er i fare. 

– Jeg tror, at fri abort på nuværende tidspunkt betragtes som vedtaget lov. Men faktisk mener jeg ikke, at højesteret eksisterer for at skabe lovgivning, højesteret eksisterer for at bedømme, om noget er lovligt eller ej, men ikke for at lave lovene. Lovene laves i Kongressen, siger hun. 

– Indtil afgørelsen i 1973 var det de enkelte stater, der bestemte, om abort skulle være lovligt, ulovligt eller begrænset, i forhold til deres befolkning og hvordan de stemte. Så retten til abort lå hos den enkelte stat.

Frygter du, at Roe v. Wade bliver ændret?

– Min personlige holdning er, at jeg ikke tror, den bliver ændret, men jeg mener, at det var en forfatningsstridig afgørelse, fordi den beslutning hørte til hos de enkelte stater. Og jeg tror, at over tid ville staterne have lovgivet på en måde, der mindede om Roe v. Wade. Men jeg mener, at det, højesteret gjorde, var ,at de ændrede på, hvordan lovgivning bør laves i USA.

I baggrunden kan man igen høre den klassiske musik, der fylder de mange rum i boligen. I spisestuen går en ansat rundt og dækker bord, ambassadøren skal holde en middag i aften. 

Jeg spørger hende, hvor hun selv står i spørgsmålet om abort. 

– Jeg mener, at alle kvinders holdninger til abort og beslutninger herom er meget personligt, så det er noget, jeg ikke har lyst til at snakke om.

En pressemedarbejder, der har siddet ved siden af os gennem hele interviewet, bryder ind og siger, at vi er ved at løbe tør for tid. Jeg takker Carla Sands for at åbne op og være så ærlig, jeg siger, at det havde jeg faktisk ikke regnet med, hun ville være.

– Det er jo det, kvinder gør, siger hun og smiler. 

–Vi snakker, vi er limen i det sociale stof.

Hvis Joe Biden vinder valget, skal Carla Sands forlade posten. Hvorvidt hun fortsætter som ambassadør, hvis Donald Trump vinder, vides endnu ikke, meddeler ambassaden.