Vi dvasker ofte sammen foran tv’et i stedet for at knalde. Men jeg føler et pres udefra og tænker, knalder vi nok?

Kære brevkasse

Min kæreste og jeg har nu været sammen i noget tid – længe nok til, at det er blevet hverdag, og vi ofte bare dvasker sammen foran et afsnit whatever på hverdagsaftener - og ikke har sex.

Jeg oplever, at han oftere har lyst, end jeg har. Hvis jeg er i slutningen af min cyklus, skal jeg for eksempel sjældent bede om, at nogen kommer tæt på mig – og hvis jeg er træt og har en travl periode på job, kan jeg slet ikke samle energien til det.

Samtidig oplever jeg også, at vi er længere fra hinanden i de perioder, hvor vi er mindre sammen. Vi connecter bedre, når vi gør det ofte. Selvfølgelig.

Samtidig føler jeg også et eller andet pres for, at vi skal gøre det ofte for at være et velfungerende par. De seneste års fokus på sexpositivitet er skønt – men hvad nu, hvis man bare ikke har super meget lyst i et par uger og hellere vil læse i en bog end knalde? Er der så noget galt med mig? Med os?

Når jeg spørger ham, om han synes, vi er nok sammen, siger han ja. Samtidig synes jeg, det er rigtig hårdt at afvise ham – men jeg vil jo heller ikke gøre det uden at have lyst…

Jeg ved godt, at vi bare skal gøre, hvad der er rigtigt for os. Men hvad er normalt? Hvor meget skal man egentlig knalde?

Og skal man gøre sig lidt ekstra umage for at skabe et rart, varmt rum til sex, når man ellers ikke rigtigt har overskuddet? Er det måske i de perioder, man har ekstra brug for det?

Kærlig hilsen en læser

Svar 1

Kære læser

Min veninde og hendes mor gik for nylig en tur på stranden.

Det var blæsende, og der var vist også lidt regn på vej, men pludselig brød en solstråle frem, og uden at tænke så meget over det, kastede begge sig ekstatisk ud i bølgerne.

Da de kom op, sad en ældre kvinde på den bænk, hvor de havde lagt deres tøj.

De smilede til hinanden, og min venindes mor - høj på vand, sol og livet - udbrød, at dette var noget, man burde gøre hver dag.

Den ældre kvinde kiggede alvorligt på hende. Der er aldrig noget, man burde, sagde hun så og gik sin vej.

Hvorfor denne lille andenhåndsanekdote, tænker du nu, men svaret ligger netop i det lille, simple burde. Der er så meget, vi føler, at vi bør, hvilket gør, at vi lever i en evighedskonkurrence med hinanden og os selv, fordi der hele tiden kommer nye varer på burde-hylden.

Og det er også lidt der, jeg fornemmer, at du er. Sex er endt i kurven sammen med mavebøjninger og D-vitamin, og nu tænker du mere på, at I burde have mere sex frem for, hvad der er dejligt ved at have sex.

Summasummarum, der findes ikke en normal, når det kommer til sex.

Du bør selvfølgelig kun gøre det, hvis du har lyst, men bestemt også have en løbende og åben samtale med din partner om det.

For det gør ondt at blive afvist, og det kan være et svært emne at tale kærligt om, så øv jer helt sikkert på det!

Men gør det for din egen skyld, for jeres skyld, ikke, fordi du føler, at du bør.

Svar 2

Først og fremmest, der er ikke noget galt med dig. Sexlyst svinger - særligt i længerevarende relationer.

Jeg ved ikke, om du er tilfreds med den måde, I har sex på, eller om du får orgasme. Men ser man på orgasmekløften, er heteroseksuelle kvinder den demografi, der får allerfærrest orgasmer under sex.

Jeg kan ikke lade være med at tænke, at den forskel hænger sammen med de forventninger og begrænsninger, man som kvinde lever med uden for soveværelset.

Kvindelig seksualitet har historisk og kulturelt været tabubelagt. Hvis vi ikke har nok lyst, er vi kedelige, frigide, uptight. Men vi må heller ikke være for seksuelle, for aggressive, for opsøgende eller have for mange partnere. Det gør, at kvindelig seksualitet har et meget lille rum for udfoldelse. Det tror jeg, at mange kvinder har internaliseret.

Flere af os tilhører en generation, der på den ene side har været igennem MeToo, samtykkelovgivning og en øget bevidsthed om egne grænser.

Men vi er også del af en generation, hvor sexpositiv feminisme, som du selv skriver mellem linjerne, skaber et nyt forventningspres. Et pres, du måske også har vendt indad?

I en tid med modsatrettede forventninger og strømninger er det måske ikke så overraskende, at man kan være forvirret over, hvad der er rigtigt og forkert.

Jeg lagde mærke til, at fokus i dit spørgsmål er på, om din kæreste synes, I har nok sex. Men hvad med dig? Er du tilfreds med, hvor ofte I har sex? Hvordan I har sex? Er det din generelle lyst eller din lyst til din partner, der er påvirket?

Jeg kan ikke give dig et svar på, hvad der er rigtigt og forkert, men jeg tror, du skal sætte dig selv fri og have mindre fokus på, hvad der er ”normalt”, og hvad din kæreste forventer af dig og mere på, hvad du selv har lyst til.

Vil du lytte til femina? Så lyt til vores podcast, hvor vi en gang om ugen dykker ned i en af de største historier fra vores verden og folder den ud for dig. Du kan lytte til podcasten i appen Ally, i Apples podcast-app eller på Spotify: