Lytter du til dig selv?
foto: Devayanphoto.dk
Måske er en omgang mindfulness-træning noget dig. Udover meditation handler mindfulness om at lære at mærke og observere dine tanker of følelser. Ifølge læge og stressforsker Jon Kabat-Zinn er det den direkte vej til større livsglæde og nærvær.
Vi stiller skarpt på mindfulness, og spørger mindfulness-instruktør Eve Bengta Lorenzen hvad mindfulness egentlig kan gøre for dig.
Hvorfor er det overhovedet vigtigt at vi lever i nuet?
Det er der mange gode grunde til. En er at det er i nuet, at vi virkelig mærker, at vi lever. Vi har således alle et ønske om at være til stede lige nu, og de fleste af os vil kunne finde glade minder fra tidspunkter i livet, hvor vi har været til stede lige nu.
Det kan være perioder, hvor vi har været forelskede eller har fået et barn. En anden grund er, at det er i nuet, at vi har mulighed for at opdage og forholde os til tingene som de er, til at træde fri af vaner og forventninger.
En af grundene til at Mindfulness er blevet så efterspurgt, er således, at vi alle lever et liv i overhalingsbanen. Det værste er, at vi slet ikke lægger mærke til, hvor travlt vi egentlig har. Ude fra er der konstant krav til os om at blive klogere, smukkere, dyrke sport og være gode forældre. Det gør, at vi glemmer os selv, og den vi er.
Facts
Mindfulness eller "fuld opmærksomhed" er en bevidsthedsdisciplin, som især læge og forsker Jon Kabat-Zinn fik på dagsordnen i 90'erne.
Hans forskning viste, at en daglig meditationspraksis i samspil med en såkaldt "ikke-dømmende, ikke-handlende" indstilling til egne tanker og følelser har en positiv effekt på mennesker med stress.
Få træning i mindfulness gennem LeaderShipInTime.com
Men den følelse kan vi finde frem igen - vi kender for eksempel den fornemmelse fra når vi går i skoven, og pludselig lægger mærke til at der er noget andet. Det er vigtigt at være i nuet for at få afmonteret det adrenalin-sus vi er blevet lullet ind i så snigende, at vi ikke engang er selv opmærksom på det. Så kan vi finde ind til os selv igen.
Hvorfor er vi dårlige til at leve i nuet?
En af grundene er, at vi lever i et højmoderne samfund, men går rundt med en stenalder-hjerne. En del af denne styres af "flygt, kæmp eller frys"-impulserne - og den fungerer stadigvæk. Også når det ikke er hensigtsmæssigt.
Gennem Mindfulness træner vi vores hjerne til at kunne klare at være i den nuværende situation uden at løbe vores vej. Det sker bl.a ved, at aktiviteten forskydes fra den højre pandelap til den venstre. Den venstre del af hjernen er den, der har at gøre med kreativitet, ro og lykkefølelse at gøre.
En relateret grund er, at vi blevet dårlige til at lytte til os selv. Vi følger ideer, regler, begreber og overbevisninger hentet udefra, når det for eksempel handler om vores sundhed. Vi lytter hele tiden til andres råd om, hvordan vi skal leve, sove og spise i stedet for at lytte til, hvad kroppen egentlig fortæller os. Vi tror, at ressourcerne, vores viden og intelligens ligger uden for os, men det gør de ikke.
Q Web TV : Lær hvordan du får mere livsglæde i hverdagen
Hvordan vil ens relationer se ud, hvis man ikke er til stede i nuet?
Så vil man lade sig styre af sine forventninger i stedet for at forholde sig til det, der egentlig er. I et parforhold mellem to mennesker, der ikke er tilstede, vil man ofte stå som to støvsugere, der står og suger med mundstykket mod hinanden, så begge tømmes for energi. Andre gange, vil man man gøre det omvendte.Når vi er til stede lige nu, mærker vi bedre os selv.
Det gør, at vi hver især kan tage ansvar for vores egne følelser i stedet for at bebrejde. Ved at slippe dømmen og forventninger, åbnes der til helt nye muligheder. Det gælder også det erotiske aspekt, hvor vanen og rutinen kan blive brudt til fordel for en mere udforskende måde at gå på opdagelse i hinanden på.
Hvordan kan fuld opmærksomhed hjælpe os i vores kreativitet?
Mindfulness er en opmærksomhedstræning, men også en træning i at slippe den sædvanlige mentale kontrol ved bare at mærke dét, der er. Ved denne type opmærksomhedstræning træner man hjernen og åbner derved for mere kreativitet. At der samtidig udvikles tillid til den indre visdom, gør det muligt at slippe den tilgang, som gør det svært "at tænke ud af boksen".
Hermed får vi adgang til en masse ressourcer og så opstår automatisk en helt anden form for kreativitet.
Læs artiklen : Det kan altid blive lidt bedre - kender du følelsen?