Psykolog Irene Oestrich: Slip nu dine bekymringer

Bekymringer kan være både hæmmende og undergravende. Samtidig kan bekymringer også være ulogiske forholdsregler, hvor vi tror, at hvis vi bare bekymrer os nok, så går det ikke galt. "Mange mennesker bruger bekymringerne som en slags "forsikring" mod ulykker, for bekymringen er nødvendig, så man kan opdage i tide, hvis der rent faktisk er ved at ske noget dårligt," forklarer Irene Oestrich. Men bekymringer kan ikke hindre ulykker i at ske, og de kan ikke i sig selv skabe ro, sikkerhed, tilfredshed og glæde.

OM IRENE OESTRICH

Psykolog og adj. professor Irene Oestrich er blandt Danmarks førende eksperter i kognitiv terapi. Hun leder Center for Kognitiv Terapi i Roskilde, hvor hun er kliniker og specialist i kognitiv terapi, supervision og kognitiv coaching. Gennem de sidste 30 år har Irene Oestrich arbejdet med at udvikle terapimetoder, der fokuserer på at opbygge selvværd, modstandskraft og livsglæde.

Lige nu kan du se hende på tv i programmet "BS og recepten på lykke".

Bekymringer er tankemønstre
De fleste bekymringer handler om regler: "Vi har alle en række leveregler, som er en del af vores personlige opfattelser af, hvad der er godt og dårligt, rigtigt eller forkert, sympatisk eller usympatisk," fortæller Irene. Det betyder, at vi ofte forventer et negativt slutresultat i diverse situationer, og med bekymringerne forbereder vi os mentalt på dette, så vi ikke bliver skuffede eller kede af det. Men bekymringer kan sætte sig fast som negative tankevaner.

Konstruktive eller destruktive bekymringer
Der findes to typer af bekymringer, de konstruktive og de destruktive. De konstruktive bekymringer er kortvarige og problemløsende. Så snart du har fået nogle negative tanker om den foranstående situation, tager du nogle passende foranstaltninger, så har du løst problemet og tænker ikke over det mere. "Når du skal ud og gå en tur, så bekymrer du dig over om hvorvidt det måske bliver for koldt. Så tager du en ekstra trøje med, som foranstaltning, så er problemet løst, og du bekymrer dig ikke længere," forklarer Irene Oestrich.

Identificer de destruktive bekymringer
Negative bekymringer er tanker, som er ladet med negative følelser, der er uden for din umiddelbare kontrol. "Bekymringer opstår, når vi overvurderer en fare og samtidig undervurderer vores egen evne til at håndtere situationen," fortæller Irene. De destruktive bekymringer forårsages af katastrofetanker, som gør os angste og deprimerede. "Sandsynligheden for, at der sker en katastrofe, er minimal, men vi har en tendens til at overvurdere den sandsynlighed," siger Irene: "Når man overvurderer sandsynligheden for, at noget forfærdeligt sker, så flytter man fokus over på forfærdeligheden, og så bekymrer man sig." Destruktive bekymringer indeholder et eller fl ere mulige negative udfald, som er tæt forbundet med angst, usikkerhed og behov for kontrol. Denne type af bekymringer medfører oftest fysisk ubehag, så du kan mærke i din krop, at det er en destruktiv bekymring.

Læs også: Sociolog: Det siger dine sko om dig

Fokuser på succes
"Det er dine tankemønstre, som forårsager bekymringerne. Når det er tankerne, der er noget i vejen med, så er det også dem, du skal gøre noget ved. Lær dig selv nogle konstruktive tankevaner." Det er ikke nødvendigt at investere i en dyr terapeut for at komme bekymringerne til livs, medmindre tankerne er så fastlåste, og følelserne så negative, at man ikke selv kan skabe forandringer. Irene råder til, at man tænker i succes i stedet for at bekymre sig om fiasko: "Tænk på, hvad der er det bedste, der kan ske? Det giver dig en følelsesmæssig robusthed, hvis du er forberedt på det bedst mulige.

Forvent et "ja"
Du skal forvente et "ja", når du helst vil have et "ja"," opfordrer Irene. Og hun tilføjer: "Men du skal også kunne tage et 'nej' med oprejst pande." Det er samtidig vigtigt at kunne være til stede i nuet uden at bekymre sig over fremtiden eller dvæle i, hvad der er sket i fortiden. Mange, som har lidt nederlag, forventer automatisk, at det vil gå galt igen, og derfor undgår de at sætte sig selv i situationer, hvor de tidligere har fejlet eller oplevet noget ubehageligt. Men i stedet for at bekymre dig om endnu et nederlag, så hold fokus på dét, du har lært af dine tidligere nederlag, mener Irene.