Få mere arbejdsglæde i hverdagen
foto: All Over og Privat
Arbejdsglæde er en individuel følelse, som man tit har det med ikke at tage særligt alvorligt. For lidt trætte er vi vel alle af vores arbejde. I hvert fald en gang i mellem. Men arbejdsglæden har faktisk nogle helt konkrete fordele, som også strækker sig ud over dit arbejdsliv. Arbejdsglæden er med til at gøre hele dit liv gladere og i bedre balance, og desuden modvirker en glæde over sit arbejde stress. Så det er værd at tage alvorligt.
Hvad er arbejdsglæde?
OM ANNE MARIE VALENTIN
Jeg hedder Anne Marie og er Oestogens nye karriererådgiver.
Jeg ejer www.intojob.dk som hjælper mennesker videre i karrieren.
I 2010 sagde jeg mit job op, fordi det ikke længere stemte overens med mine værdier og prioriteter. Jeg oplevede mig selv gå på job hver dag og ikke være glad. Derfor sagde jeg mit job op og blev selvstændig.
I dag har jeg en strålende forretning og rådgiver (mest) kvinder ift. deres fremtidige karrierevalg. - Uanset om de er opsagt eller blot i tvivl om de er på deres rette hylde. De fleste af mine kunder vælger et karrieretjek midt i karrieren for at sikre, at de er på vej det rigtige sted hen.
Jeg har de sidste 13 år arbejdet med karriererådgivning i forskellige virksomheder.
Derudover er jeg uddannet NLP Master, certificeret coach samt Passion-coach.
Jeg glæder mig til at udfordre dig og være din sparringspartner i dit Karriere-univers samt give dig nye begreber og input ifht din karriere og dit jobliv.
Tilmeld dig evt. mit nyhedsbrev her og få flere gode råd og muligheder.
Arbejdsglæde kommer først og fremmest ikke af en høj indkomst og frynsegoder på jobbet. Så ville dem der tjente mest være mest glade og det er de ikke! De to ting, der har størst indflydelse på vores arbejdsglæde, er derimod vores evne til at opnå mål samt dét at have gode kolleger.
Dine kolleger er en del af dine arbejdsvilkår, men ofte er der nogle af dem, du arbejder sammen med, som forstyrrer glæden; måske med deres måde at tale på, deres måde at være "for meget" på, eller måske bliver netop du irriteret på dem, der intet siger. Der er mange flere eksempler; dem har du sikkert også selv flere af. Den gode nyhed er, at det er dem du bliver mest irriteret over, også er dem, du kan lære mest af - hvis du vil! Og det gir mere arbejdsglæde.
Du får mere af det, du fokuserer på!
Selvopfyldende profetier betyder, at man får dét, man forventer at få. Hvis du f.eks. ved, at dine møder med en bestemt person altid ender med at I skændes, så vil jeres næste møde højst sandsynligt ende på samme måde, fordi du er irriteret og på vagt, allerede før du går ind til mødet. Og omvendt: Går du ind til et møde med en følelse af, at der nok skal komme et positivt udkomme, så vil det som regel også ende sådan,
ALTSÅ: Vi får mere af det, vi fokuserer på.
Men at ændre fokus kræver samme grundighed og opmærksomhed som at begynde at træne, løbe eller at gå på slankekur!
Veldokumenteret forskning afslører, at hvis du vil have mere arbejdsglæde, skal det gribes an på samme måde som træning - altså ved en ihærdig indsats… Det handler nemlig i høj grad om at ændre på adfærd og gamle vaner, og der findes ingen nemme genveje.
Hvad kan du så gøre?
Du kan fokusere på dét, som du kan lære af dem, der irriterer dig. Så i stedet for at se dem som nogle kolleger, der forpester dig liv, skal du se på dem som mennesker, du kan forholde dig nysgerrigt til og lære noget af - det er en ny vinkel, ikk?!
I virkeligheden er det dem der "pisser dig af", som du bør være allermest taknemmelig for!!! For det er dem, der er dine læremestre!
Det er dine såkaldte PTFére - dine Personlige Følelsesmæssige Trænere
Hvis vi virkelig vil hæve vores arbejdsglæde skal vi udnytte dem.
Begynd at lede efter:
• Det, de er gode til
• Det, du kan lære af dem
• Det gode arbejde, de laver, selvom det ikke er oplagt
Hvis du leder efter dét, der virker og dét, de er gode til, hæver du din arbejdsglæde OG udvikler dig personligt!
Du har ALTID et valg og der er mange frynsegoder ved at vælge endnu mere arbejdsglæde:
• Du får mere energi
• Du bliver mere produktiv
• Det styrker immunforsvaret
Sådan kan du også få mere arbejdsglæde:
• Start med et hjerteligt godmorgen til dine kolleger (og "farvel" når det er tid)
• Giv i løbet af dagen mindst én kollega ros
• Overrask en kollega positivt
• Hjælp en kollega
• Hent en kop kaffe
• Send en sød sms
• Sørg for at have det sjovt
• Spørg til dine kolleger
De andre kan ikke gøre dig glad, men du kan lede efter dét, der gør dig glad - det er jo DIN dag!
De bedste karriere-hilsener
Anne Marie Valentin
LÆS OGSÅ: Karriere kan være mange ting - hvilken karrieretype er du?
TEST DIG SELV: Hvordan opfatter andre dig?
LIGE NU I SHOPPEN:Boost dit selvværd! - dvd-kursus med psykolog Kisser Paludan, kr. 500
Se mere her