Selvudvikling
19. marts 2015

7 ting som lykkelige kvinder gør

Lykke handler ikke om størrelsen på pengepungen, men om, hvordan du tænker. Læs syv bud på, hvordan du opnår lykke blot ved at ændre dine tanker.
Af: Nadia Laas Hansen
https://imgix.femina.dk/media/websites/qmag-dot-dk/website/billeder-2015/marts/happyp.jpg

foto: All Over

Lykke kommer ikke af sig selv.. Men hvordan opstår den så? Det har bloggeren Galit Breen på Huffingtonpost.com et bud på.

Hun har opdaget, hvad lykkelige kvinder har for vane at gøre. Og det er faktisk noget alle kan gøre. Det har nemlig ikke noget at gøre med, hvilke ferier du har råd til eller hvilken størrelse tøj, du bruger.

1. Lykkelige kvinder har rutiner

Når du kender dine rutiner og din dags indhold, vil du begynde at sætte pris på de små uventede ting. Det kan være et smil fra en fremmed på gaden eller et nyt bekendtskab.

2. Lykkelige kvinder fokuserer på alt det gode, som er omkring dem

Når du gør det til en vane at fokusere på de gode ting i dit liv - i din hverdag - vil du opleve mange flere positive ting, end du troede, der var. Og dét gør dig ganske enkelt gladere.

3. Lykkelige kvinder er åbne overfor alt nyt

Når vi er åbne overfor det nye, opdager vi selvfølgelig nye ting. Det interessante her er, at når vi siger ja til nye ting, hvad enten det er en ny boggenre eller en ny og anderledes opskrift, vil vores endorfiner i kroppen stige. Og med dem følger lykkefølelsen.

>> "Lykken skabes indefra!" - bogen der lærer dig, hvordan lykken er en livsstrategi

4. Lykkelige kvinder roser andre

Prøv at give en kollega et kompliment for hans eller hendes arbejde. Eller fortæl din veninde, hvor pænt du synes hendes nye nederdel er. Det gør ikke kun dem glade - men også dig selv. Win/win!

5. Lykkelige kvinder ved, at ingenting varer evigt

Hvis du ved, at ingenting varer evigt, vil du sætte mere pris på dét, der er lige nu!

6. Lykkelige kvinder er ikke perfektionister

Hvis du ikke forventer, at alle omkring dig - og dig selv - er glade og lykkelige hvert sekund, hvert minut, hver dag, så vil du i højere grad acceptere dit liv, som det er. Du vil vide med dig selv, at du altid kan falde tilbage på dine gode vaner og rutiner, som så kan gøre dig glad igen.

Læs også: Nem sundhed: 4 GODE ting, du skal huske!

7. Lykkelige kvinder omgiver sig med andre lykkelige kvinder

Det gælder om at vælge med omhu, hvem du omgiver dig med. Det er ikke for sjov, at man kalder latter for "smittende".

Læs mere om:

Læs også