Selvudvikling
24. august 2018

Kender du nogen, der ’body shamer’ andre? Så giv dem disse fire gode råd

Lad os lige blive enige om, at det ikke er i orden at kommentere andres krop, størrelse og udseende negativt, når man ikke er blevet spurgt.
Af: Christina Forsberg
4 gode råd til body shaming

”Se hende derovre, sikke en ladeport”, eller ”hvordan kan hun tage den kjole på med den blævremave”?

De rammer altså hårdt og brutalt, de kropskammende kommentarer, der alt for ofte flyver rundt på både de sociale medier og i det offentlige rum. Men de har – absolut - ingen berettigelse, og de fører aldrig til noget som helst produktivt.

Runway Riot har taget emnet op, og de bringer disse fire gode råd, som du kan bruge næste gang, du oplever én, der ikke kan holde sine negative meninger om andres udseende for sig selv.

Læs også: Alle kroppe er gode kroppe

1. Kom ikke med helse-påstande

Ikke hvis du er en uddannet diætist. Ikke hvis du har arbejdet som generel rådgiver for Dalai Lama. Ikke hvis du har ”Verdens Mest Anerkendte Helse-professionelle” stemplet på din røv. Kommentarer som: ”at være så overvægtig er usundt” eller ”den mængde sukker er grunden til, at du har fedt på maven” eller selv den ikke helt så åbenlyse: ”du ser godt ud, men du ville se endnu bedre/sundere/slankere etc. ud, hvis du gjorde dit eller dat”, er ikke gavnlige.

Kommentarerne sætter ikke positive ændringer, vægttab eller sundere vaner i gang. Skam og smerte er ikke langtids-motiverende faktorer, men de kan forårsage langtidsmæssige følelsesmæssige skader.

Læs også: Dorthe Kandi: Din vægt siger intet om, hvem du er

2. Lad være med at bruge fedme-epidemien til at retfærdiggøre, at du er en idiot

De personer, der bruger helse-påstande til at retfærdiggøre deres 'body shaming', ynder at citere, hvordan fedme dræber - blot for at få dem til at føle sig bedre omkring deres dårlige opførsel. Ja, fedme og hjertesygdomme er seriøse emner. Fedme kan føre til problemer med helbredet og dårligere livskvalitet. Men hør her… at en anden person er fed, har ingen som helst indflydelse på dit helbred eller din livskvalitet. Så lad være med at rable alle mulige statistikker af dig. Nøjes med at bekymre dig om dig selv og din familie - og lad det blive der. En statistik er bare en statistik. Vil du ikke være en del af den? Så lad være.

Læs også: 5 fornærmelser forklædt som komplimenter

3. Tving ikke dine egne ideer om skønhed ned over andre

Bare fordi du ikke finder en anden person attraktiv, er det ikke ensbetydende med, at alle andre har det på samme måde. Er det nogensinde faldet dig ind, at den person, du foreslår, ændrer sig, allerede elsker, hvad hun ser i spejlet? Hvis ikke det er faldet dig ind, så anbefales du at hoppe ombord i elsk-dig-selv-bevægelsen, der har været godt i gang i lang tid. Skønhed ligger ikke kun i øjet, der ser; også kropsbilledet er under den enkeltes eget område.

Læs også: Det betyder din kropsopfattelse for dine børn

4. Glem ikke at disse tre punkter også gælder for dig selv!

Der kommer intet godt ud af at føle dig mindreværdig. Du fortjener mere end det. Din krop er hjem for dit hjerte, din sjæl og en hjerne, der er i stand til at ændre verden. Brug din tid på at opbygge et positivt kropsbillede, og du vil opleve, at hvor der er selvkærlighed, kommer også sundhed. Positivitet avler positivitet. Gør dit liv og hjerte så fuldt, at der ikke er plads til kropsskam!

Læs også