Malene har gjort sin perfektionisme til sin styrke: ”Den er en nødvendighed”
Porcelænsmaler Marlene Jørgensen har med tiden sluppet idéen om at kontrollere sine omgivelser, og i dag kanaliserer hun sin trang til det perfekte ud i arbejdet som Flora Danica-maler.
Hvad forbinder du med perfektionisme?
”Umiddelbart forbinder jeg det med noget irriterende, som findes hos meget kontrollerede mennesker, der går ekstremt meget op i ydre ting. Den oplevelse kan jeg for eksempel selv få, hvis jeg kommer i et hjem, der er alt for pænt, hvis folk har tøj på, der altid er nystrøget med pressefolder og uden pletter, eller makeuppen sidder perfekt. Men det kan også skinne igennem i folks opførsel. Det kan godt blive lidt glat og kedeligt, hvis folk konstant er korrekte og superkontrollerede i deres væremåde.”
Oplever du, at perfektionisme er kønsbestemt og forbeholdt kvinder?
”Faktisk har jeg mødt en del perfektionistiske mænd, hvor deres sko har stået nypudsede, og samtlige skjorter har være nystrøgede, hvor hjemmet har været ryddet og håret sat. De har stillet enormt høje krav til sig selv, men også til deres kærester og omgangskreds. Det er det samme, som perfekte, kontrollerede kvinder kan gøre. Det kan være svært at være omkring og leve sammen med, men jeg tror ikke, det er kønsbestemt.”
Hvornår begyndte du at mærke en indre trang i forhold til det perfekte?
”Når jeg lige tænker efter, har det været helt tilbage, fra jeg var lille. Hvis jeg slog hul på tøjet, eller mit legetøj gik i stykker, blev jeg ulykkelig og skreg. Ikke fordi jeg fik skæld ud, men fordi det ikke var pænt længere, og det kunne jeg ikke holde ud. Og så er det måske også sigende, at de eneste 11- og 13-taller, jeg har fået i skolen, var i orden. Jeg brugte meget tid på at skrive pænt, gøre mig umage og lave pæne opstillinger. Så i bund og grund har jeg været perfektionistisk i det, jeg laver, lige så længe jeg kan huske.”
Hvordan påvirkede det dig i din ungdom?
”Jeg er meget perfektionistisk i de ting, jeg udarbejder, men ikke med så mange andre ting. Så hvis jeg skal nævne en faktor, er det, at ting tager længere tid, og det har de altid gjort. Fra renskrivning af engelske stile og blækregning til mit arbejde med Flora Danica i dag. I perioder har det også betydet, at jeg har været nødt til at sige nej til at hjælpe folk med ting, fordi jeg brugte alt for meget tid på for eksempel at pynte en kage, jeg havde lovet at bage til en veninde. Så på den måde har min perfektionisme også været en hæmsko, for jeg løser ikke en opgave hurtigt og ’godt nok’, jeg løser den perfekt, og det kræver en masse ressourcer hver eneste gang.”
Hvorfor valgte du at blive porcelænsmaler?
”Jeg har altid været kreativ og malet meget, så det var oplagt for mig at tage en uddannelse, hvor jeg kunne bruge mine kreative sider, og jeg startede på uddannelsen til overglasurmaler i 2006. Undervejs i min uddannelse er jeg uden tvivl blevet skolet til en større perfektionisme og har gennem tiden brugt temmelig mange timer på at male en streg for så at fjerne den og male den op igen, indtil den var lige tyk og havde samme farvestyrke hele vejen rundt på et fad. Hvis ikke man besidder en indre perfektionisme, som man kan lide at dyrke, så tror jeg simpelthen, man går kold på den slags og hopper fra.”
Artiklen fortsætter under billedet
Hvordan er din perfektionisme en styrke for dig i dit arbejde?
”Den er ikke alene en styrke, men en nødvendighed. Som Flora Danica-maler ser man detaljer og småting, ingen andre vil kunne se med det blotte øje. Følelsen af at ramme helt rigtigt er meget tilfredsstillende hver eneste gang, og jeg er som maler ikke i tvivl, når detaljer, farver og form bliver til en helhed. Det er det, der føles perfekt.”
Hvad betyder det for dig, at du i dag kan kanalisere den her drivkraft ud i dit arbejde?
”Det betyder, at jeg elsker mit job hver eneste dag, hvilket jo er meget værdifuldt. Og at jeg kan kanalisere den her trang til det perfekte ud i mit arbejde, betyder nok også, at jeg bedre kan give slip på andre punkter. Da jeg var yngre, brugte jeg meget energi på at gå op i mit hjem, der helst skulle ligne noget fra Illums Bolighus. Det gør jeg ikke så meget i dag, selv om jeg nok altid vil være æstetiker frem for praktiker. Jeg roder også meget i mit arbejde, fordi jeg er så opslugt af selve opgaven, og det sker også, at jeg glemmer aftaler. Så jeg fordyber mig i mit arbejde og udlever min trang til det perfektionistiske dér, men er så til gengæld afslappet i hverdagen og mit privatliv, hvilket giver mig en stor frihed, som jeg værdsætter højt.”Porcelænsmaler Marlene Jørgensen har med tiden sluppet idéen om at kontrollere sine omgivelser, og i dag kanaliserer hun sin trang til det perfekte ud i arbejdet som Flora Danica-maler.
Hvad forbinder du med perfektionisme?
”Umiddelbart forbinder jeg det med noget irriterende, som findes hos meget kontrollerede mennesker, der går ekstremt meget op i ydre ting. Den oplevelse kan jeg for eksempel selv få, hvis jeg kommer i et hjem, der er alt for pænt, hvis folk har tøj på, der altid er nystrøget med pressefolder og uden pletter, eller makeuppen sidder perfekt. Men det kan også skinne igennem i folks opførsel. Det kan godt blive lidt glat og kedeligt, hvis folk konstant er korrekte og superkontrollerede i deres væremåde.”
Oplever du, at perfektionisme er kønsbestemt og forbeholdt kvinder?
”Faktisk har jeg mødt en del perfektionistiske mænd, hvor deres sko har stået nypudsede, og samtlige skjorter har være nystrøgede, hvor hjemmet har været ryddet og håret sat. De har stillet enormt høje krav til sig selv, men også til deres kærester og omgangskreds. Det er det samme, som perfekte, kontrollerede kvinder kan gøre. Det kan være svært at være omkring og leve sammen med, men jeg tror ikke, det er kønsbestemt.”
Hvornår begyndte du at mærke en indre trang i forhold til det perfekte?
”Når jeg lige tænker efter, har det været helt tilbage, fra jeg var lille. Hvis jeg slog hul på tøjet, eller mit legetøj gik i stykker, blev jeg ulykkelig og skreg. Ikke fordi jeg fik skæld ud, men fordi det ikke var pænt længere, og det kunne jeg ikke holde ud. Og så er det måske også sigende, at de eneste 11- og 13-taller, jeg har fået i skolen, var i orden. Jeg brugte meget tid på at skrive pænt, gøre mig umage og lave pæne opstillinger. Så i bund og grund har jeg været perfektionistisk i det, jeg laver, lige så længe jeg kan huske.”
Hvordan påvirkede det dig i din ungdom?
”Jeg er meget perfektionistisk i de ting, jeg udarbejder, men ikke med så mange andre ting. Så hvis jeg skal nævne en faktor, er det, at ting tager længere tid, og det har de altid gjort. Fra renskrivning af engelske stile og blækregning til mit arbejde med Flora Danica i dag. I perioder har det også betydet, at jeg har været nødt til at sige nej til at hjælpe folk med ting, fordi jeg brugte alt for meget tid på for eksempel at pynte en kage, jeg havde lovet at bage til en veninde. Så på den måde har min perfektionisme også været en hæmsko, for jeg løser ikke en opgave hurtigt og ’godt nok’, jeg løser den perfekt, og det kræver en masse ressourcer hver eneste gang.”
Hvorfor valgte du at blive porcelænsmaler?
”Jeg har altid været kreativ og malet meget, så det var oplagt for mig at tage en uddannelse, hvor jeg kunne bruge mine kreative sider, og jeg startede på uddannelsen til overglasurmaler i 2006. Undervejs i min uddannelse er jeg uden tvivl blevet skolet til en større perfektionisme og har gennem tiden brugt temmelig mange timer på at male en streg for så at fjerne den og male den op igen, indtil den var lige tyk og havde samme farvestyrke hele vejen rundt på et fad. Hvis ikke man besidder en indre perfektionisme, som man kan lide at dyrke, så tror jeg simpelthen, man går kold på den slags og hopper fra.”
Hvordan er din perfektionisme en styrke for dig i dit arbejde?
”Den er ikke alene en styrke, men en nødvendighed. Som Flora Danica-maler ser man detaljer og småting, ingen andre vil kunne se med det blotte øje. Følelsen af at ramme helt rigtigt er meget tilfredsstillende hver eneste gang, og jeg er som maler ikke i tvivl, når detaljer, farver og form bliver til en helhed. Det er det, der føles perfekt.”
Hvad betyder det for dig, at du i dag kan kanalisere den her drivkraft ud i dit arbejde?
”Det betyder, at jeg elsker mit job hver eneste dag, hvilket jo er meget værdifuldt. Og at jeg kan kanalisere den her trang til det perfekte ud i mit arbejde, betyder nok også, at jeg bedre kan give slip på andre punkter. Da jeg var yngre, brugte jeg meget energi på at gå op i mit hjem, der helst skulle ligne noget fra Illums Bolighus. Det gør jeg ikke så meget i dag, selv om jeg nok altid vil være æstetiker frem for praktiker. Jeg roder også meget i mit arbejde, fordi jeg er så opslugt af selve opgaven, og det sker også, at jeg glemmer aftaler. Så jeg fordyber mig i mit arbejde og udlever min trang til det perfektionistiske dér, men er så til gengæld afslappet i hverdagen og mit privatliv, hvilket giver mig en stor frihed, som jeg værdsætter højt.”