Paprika Steen: Jeg ved jo godt, at jeg er strid

"Hvad synes du om filmen?"

Det var Paprika Steens første spørgsmål, hvis man ser bort fra spørgsmålet om, hvorvidt om hun måtte ryge ud af vinduet eller ej. Og det tegner måske et meget godt billede af Paprika, for hun virker i høj grad som en kvinde, der har det bedst med at have kontrol over situationen. At have styr på det. Kende fundamentet for samtalen.

Ingen nem fødsel

Er der så én ting, som dét at være med i en impro-film gør, så er det lige præcis det modsatte. Dér har man som skuespiller ikke styr på noget som helst. Der er intet manuskript, ingen alt for faste retningslinjer, ingen given handling. Det hele er op til dig selv og den, du spiller scenen sammen med.

- Det er første gang, jeg har været med i en ren impro-film, og jeg skal da være ærlig og indrømme, at det ikke var nogen nem fødsel, fortæller Paprika Steen til Q, og fortsætter:

- I impro handler det jo meget om ægtheden og umiddelbarheden. Personligt synes jeg, at impro er virkelig sjovt, men jeg har kun prøvet det i doser. Her var det en fuld impro-film, og der lærte jeg da i hvert fald dét om mig selv, at jeg nok har det bedst med et lidt fastere udgangspunkt, selvom det virkelig har været lærerigt. Men det har også været det hårdeste, jeg nogensinde har været med til.

> Læs også: Karen Thisted: Smukke kvinder har det nemmere

Lidt sølle og lidt sød

I filmen spiller Paprika Steen den alternative behandler Acacia. Under en af sine behandlinger, går det alternative en hel del over gevind, så hun ryger i retten og bliver dømt til tvangsindlæggelse.
- I mine øjne er hun en sympatisk, lidt stakkels, lidt sølle, lidt sød og lidt ensom dame, og dem tror jeg egentlig, der er rigtig mange af. Men det udfordrende ved impro-genren er jo, at jeg ikke ved, om hun ender med at fremstå sådan. Om det er de scener, der bliver taget med, fortæller Paprika Steen videre.

Ikke uovervindelig

-Det er en ekstremt blottende måde at lave film på, fordi man aldrig ved, hvor scenen fører hen. Og hvordan regerer jeg så på det? Typisk med panik. Så bliver jeg meget kontrollerende og sikkert også alt for skrap, men når man skændes og skælder ud, så er det jo som regel fordi, man er helt ude og skide. Det er jo også gået op for mig undervejs, at jeg ikke er uovervindelig.

Og hvordan regerer jeg så på det? Typisk med panik. Så bliver jeg meget kontrollerende og sikkert også alt for skrap, men når man skændes og skælder ud, så er det jo som regel fordi, man er helt ude og skide.

Paprika Steen om at miste kontrollen

Er du strid at arbejde sammen med?
- Ja, det er jeg jo. Det ved jeg jo godt, jeg er. Men samtidig siger jeg jo egentlig bare min mening, og det er der så nogen, der kan håndtere, og nogen, der ikke kan. Men det er da noget, jeg godt er klar over sikkert har kostet mig et job eller to undervejs.

Både en udfordring og en rejse

Men det betyder vel også noget, at du selv er instruktør. Kan du lægge den hat væk, når du er med i en film som denne?
- Ja, det kan jeg godt, men jeg har også svært ved ikke at blive ramt af en slags ansvar. Men jeg ved jo ikke, hvor filmen eller scenen ender henne, og derfor er det et ansvar, som jeg ikke rigtigt kan gøre så meget med. Sådan følte jeg det i hvert fald, så der var i høj grad også en udfordring og en rejse i det for mig, som person. Men jeg vil sige, at Morten virkelig håndterede det godt. Det er en kæmpe opgave, han har taget på sig ved at lave denne film, som endda er hans debutfilm, og jeg har meget stor respekt for, at han i den grad prøver noget af, som ingen andre har gjort før.

Se trailer fra filmen her: