Kærlighed og sex
13. september 2019

Skilsmisse: 9 ting, du IKKE skal sige til din veninde, som skal skilles

Selvom det kan være fristende..
Af:
skilsmisse

Fredag, 13. september 2019 - 7:55 Udgivet første gang 16. maj 2016 - af Annette Aggerbeck

1. ”Det skal du nok komme over”

Du tager ikke højde for, at det menneske, du sidder over for, er oversvømmet af følelser og har brug for bare at være i netop de følelser.

2. ”Så slap du af med ham”

Selv om din veninde måske synes, det er godt at blive skilt, er det en dårlig idé at sige det. Det kan få din veninde til at skamme sig over at have valgt ham.

3. ”Der er helt sikkert en anden til dig

Man bliver ikke nødvendigvis skilt for at finde en anden. Måske er det din egen frygt for at være alene, der taler.

4. ”Børnene kommer til at klare det fint. Se bare på alle de andre skilsmissebørn”

Der findes næppe en forælder, der ikke er ulykkelig over, at familien bliver splittet ad ved en skilsmisse. Så bagatellisér ikke hendes følelser.

5. ”Det er jeg ked af at høre. Har du set en god film for nylig?”

Du har svært ved at rumme din venindes smerte og giver dig til at tale om noget andet. Men din veninde har brug for en, der vil lytte og bare være der.

6. ”I har jo også haft det svært i mange år”

Det kan opfattes, som om du har set, at forholdet ikke gik, længe før din veninde selv har indset det. Det er ikke rart for hende.

7. ”Jeg håber, du har hyret en god advokat”

Du fokuserer på, at skilsmisse er lig med krig, og går op i retfærdighed. Men du kan ikke fikse din venindes smerte eller magtesløshed.

8. ”Har I nu givet det en chance?”

De færreste bliver skilt, uden at de har kæmpet for forholdet. Derfor virker spørgsmålet som en fornærmelse. Du blander dig desuden i noget, der ikke kommer dig ved, for du skal vel ikke vurdere, hvor meget din veninde skal kæmpe for sit ægteskab, før hun giver op?

9. ”Har har I tænkt på børnene?”

Vi bliver som regel længere i et ulykkeligt ægteskab, når der er børn involveret. I en skilsmisse er man ofte så præget af nederlagsfølelser, at det sidste, man har brug for at høre, er, at man ikke slår til.

Læs også: Undgå konflikt: Sådan håndterer du vennernes skilsmisse

Læs også: Barn efter skilsmisse: Det burde mor og far have gjort

Læs også: Nyskilt mand: Dét burde jeg have gjort

Læs mere om:

Læs også