Guide: 7 alternativer til det hvide sukker
Foto: Shutterstock
Findes der noget bedre end at sætte tænderne i et stykke chokolade eller en lækker kage? Nej, vel? Vi har nemlig i bogstaveligste forstand fået kærligheden til sukker ind med modermælken - den smager nemlig også sødt og dejligt. Derfor er det heller ikke så mærkeligt, at vi forbinder den søde smag med tryghed, hygge og ro - og at vi dulmer alt fra stress til kærestesorger med slik og kage. Problemet er bare, at vi lever i en verden, hvor der er langt flere søde sager, end vi har godt af. Derfor tager den ene karamel hurtigt den anden, og vi ender med at spise alt for meget.
Sukker og endnu mere sukker
Sukker gør dig sulten efter MERE - ét stykke er aldrig nok, og derfor havner du let i en situation, hvor der helst skal være enten formiddagsbasser, eftermiddagskage, fyraftenscola eller tv-slik på programmet hver dag. Eller det måske endda det hele. Medmindre du har et stofskifte som en maratonløber, så sætter sukkerforbruget sine spor på din krop i form af ekstra kilo og et stærkt svingende energiniveau og humør. Sukker sender nemlig dit blodsukker på rutsjebanetur, så du er afhængig af dit næste "fix" for at kunne føle dig godt tilpas.
LÆS OGSÅ: 7 råd til at slippe sukkertrangen
Afhængig af sukker?
Sukker er vanedannende på samme måde som heroin og nikotin, og at det stimulerer hjernens lykkehormoner. Sukker er, hvad man kalder tomme kalorier, da det hverken indeholder næring eller vitaminer. 20 kilo er den mængde sukker hver enkelt dansker i gennemsnit indtager om året. Det svarer til, at vi dagligt spiser lidt over 50 gram af det søde stads. Vil du tage skridtet væk fra sukkerafhængigheden, så får du her 7 gode erstatninger til sukker.