Fedtfattig chokoladekage - En nem slanke opskrift
Chokoladekage har været, og er stadigvæk en ægte klassiker i mange danske hjem. For mange er chokoladekage dog en no-go i køkkenet på grund af de ekstra kalorier, men sådan behøver det ikke være længere.
Er du vild med chokoladekage, men ikke vild med de ekstra kalorier? Så se med herunder hvor vi giver dig opskriften på en fedtfattig chokoladekage fra De Danske Vægtkonsulenter.
Opskrift på fedtfattig chokoladekage
Ingredienser til fedtfattig chokoladekage
- 12 tsk kalorielet mayonnaise
- 4 æg
- 100 g groft revet gulerod
- 1 æble fint snittet
- 80 g svesker (klippet i småstykker)
- Ca 3 tsk flydende sødemiddel
- 4 tsk vanillekorn
- 80 g skummetmælkspulver
- 2 tsk kanel
- Ca 8 tsk usødet kakao
- 2 tsk bagepulver
- 5 tsk mel
Kommer familien på besøg, og vil du overraske dem med en svampet og ikke-fedtfattig chokoladekage? Så kan du her Få Mad & Boligs lækre opskrift på svampet chokoladekage
Sådan laver du fedtfattig chokoladekage
Revet gulerod, klippede svesker og det fintsnittede æble blandes med æggeblommerne. Tilsæt mayonnaise, flydende sødemiddel og vanillekorn. Kom resten af ingredienserne i - undtagen æggehviderne, der piskes stive og vendes til sidst.
Dejen bages i en lille form i ca. 60 minutter ved 180°.
Tip : Kom lidt græsk youghurt oven på kagen.
Prøv også disse opskrifter:
Karamelsnitter med guldstøv
Chokolademousse med chili