Træning og kost
3. december 2012

Sluk smøgen - den skader hjernen!

Du mangler nok ikke flere gode grunde til at lægge cigaretterne på hylden. Her er alligevel endnu en. For rygning skader ikke bare kroppen – men også sindet, viser forskning.
Af: Lonnie Kjer
Sluk smøgen - den skader hjernen!

foto: All Over

Det går ikke bare ud over dit hjerte , dine lunger, din risikio for kræft eller hjertekarsygdomme, når du ryger. Hukommelsen, indlæringsevnen og fornuften rammes også, viser et nyt studie fra King's College. 8800 mennesker over 50 år medvirkede i undersøgelsen, hvis udgangspunkt egentlig var at afdække sammenhængen mellem hjernens tilstand og risikoen for hjertetilfælde.

Forskerne fandt frem til en negativ sammenhæng mellem svækkelse af hukommelse og indlæringsevne og hjertetilfælde, og her opdagede man også, at rygning påvirker hjernen negativt - ligesom højt blodtryk og overvægt gør det, dog i mindre grad.
"Forskning har flere gange knyttet rygning og højt blodtryk til en højere risiko for kognitivt forfald og demens, og dette studie lægger mere vægt til tidligere resultater," siger Dr. Simon Ridley fra Alzheimers Research UK.

Og rådet ligger lige for: Drop cigaretterne. Her er femten gode tips til, hvordan du bliver ikke-ryger på ti dage

Dag 1
Første dag bør være en fredag, så din egentlige første dag som ikkeryger bliver mandag. Skriv ned, hvorfor du VIL stoppe med at ryge, og lav din egen rygelov. For hver cigaret du ryger, skriver du ned, hvorfor du røg den, og hvor godt den smagte på en skala fra 1-5.

Dag 2
I dag skal du ryge med den modsatte hånd! Du nryder vanen og bliver bevidst om hvert et sug. Bruger du normalt en lighter, så skift til tændstikker og skift eventuelt til et cigaretmærke med mindre nikotin i. Vent femten minutter efter et måltid, før du tænder cigaretten.

Dag 3
Hvilke cigaretter smagte bedst, og hvilke kan du undvære? Drop dem, der fik 'dårligst' karakterer. Fra og med i dag skal du ikke ryge femten minutter før og efter måltider og kaffepauser

Dag 4
Registrer, hvor mange sug, du tager af hver eneste cigaret - og skift mærke. Fra nu af må du ikke ryge de første femten minutter, efter du er stået op elelr de sidste femten minutter, inden du går i seng.

Dag 5
Mens du ryger, skal du ikke gøre andre ting samtidigt, og fra i dag skal du heller ikke ryge 30 minutter før eller efter alle kaffepauser og måltider - og heller ikke i de første 30 minutter, efter du er stået op - og før du lægger dig.

Dag 6
Skift til et endnu mildere mærke. Ryg ude og helst alene.

Dag 7
Du skal tage færre hiv af cigaretten. Hvor mange, bestemmer du selv, inden du tænder den. Fra i dag skal du ikke ryge 45 minutter før eller efter alle måltider og pauser - og samme regel, når du går i seng eller står op.

Dag 8
Skift fra langefinger til lillefinger, når du ryger. Planlæg dit liv de næste uger, så du ikke får tid til at kede dig. Og så skal du planlægge, hvordan du vil fejre din første røgfri dag.

Dag 9
Find sparegrisen frem! Der skal tælles, hvor meget du sparer ved at blive en sundere ikke-ryger.

Dag 10
Fortæl alle, at fra i morgen er du ikke-ryger. Ryg din sidste cigaret, inden du går i seng.

Kilde: kk.no

Læs mere om:

Læs også