Uønskede gaver - Nej tak!
foto: All Over
Har du svært ved at få sagt fra? Så er du bestemt ikke alene. Som oprydningskonsulent har jeg hørt rigtig mange fortællinger, fra især kvinder, der ikke formår at få sagt NEJ TAK, fordi de helst ikke vil gøre nogen kede af det.
OM KAMILLE SOMMER
Kamille Sommer er uddannet oprydningskonsulent og Feng Shui konsulent, og arbejder professionelt med oprydning som sin niche. Hun skriver hver onsdag hér på Oestrogen.dk
Se mere på hendes hjemmeside: Oprydningskonsulenten.dk
Det er lige netop der miseren opstår. De vil ikke gøre andre kede af det, så de overtager nogle ting (=rod), de normalt ALDRIG ville have købt, og kommer til at bruge en masse energi på at skulle finde ud af hvad de skal gøre ved dem. I stedet for at gøre giveren ked af det, er det nu dem selv, der er endt i en uheldig situation.
Sig kun JA TAK til de ting, du selv ville købe, hvis du så dem i en butik
Jeg vil gerne slå et slag for at man kun siger JA TAK, til de ting man selv ville gå ned og købe alligevel. Hvorfor have ting stående på loftet, eller bagerst i skabet, fordi du ikke kan få dig selv til at stille det frem?
Når folk rydder ud af deres ting, kan en af oprydningsmekanismer være, at de forærer deres aflagte ting til en de kender. På den måde er det lettere at slippe tingene, fordi de ved at de kan se tingene igen, og evt. få dem tilbage hvis de fortryder.
Det de ikke tænker over er, at de både pådutter andres deres rod, og sætter dem i et svært dilemma, hvis modtageren er en person der har svært ved at sige nej.
Dit hjem er dit hjem, og derfor bestemmer du hvilke ting der skal være i skabene og på væggene.
Ved at være tro overfor dig selv og dit hjem, vil du trives meget bedre, end hvis du hele tiden skal irriteres over moster Gerdas gamle kuk-ur.
Mit råd er derfor altid: Tag kun imod ting du vil elske at få ind i dit hjem.
MERE FRA KAMILLE: Lever du i fortiden?
LÆS OGSÅ: Lonnie Kjer: Kom, lad os brokke os!
LIGE NU I SHOPPEN
Find kærligheden på 6 måneder med Feng Shui, 150 kr.
Se mere her