Curvy-Kandi mener: Hvorfor skal man spise (ekstra) sundt, når man er tyk?
Jeg er tyk. Og jeg spiser meget sjældent sukker. Mange tror, det er fordi jeg er tyk – og så skal man jo holde sig fra den slags. Men det er nu, fordi jeg har diabetes, og den er nemmere at styre uden for mange plader Marabou indenbords.
Til gengæld spiser jeg tandsmør… og drikker vin - det er nok heller ikke så godt, når man er tyk, men mine hofter vedligeholder jo ikke sig selv.
Nu håber jeg, du griner lidt – men det er gået op for mig, at selvom flere og flere siger, at det er o.k. at være tyk og kurvet, så er det for en dels vedkommende kun o.k., hvis du alligevel spiser sundt.
Og ja, jeg er helt med på, at der er mange gode grunde til at spise sundt. Men jeg forstår faktisk ikke, hvorfor vi skal understrege det ekstra for os, der vejer mere end gennemsnittet, er tykke, kurvede eller hvad vi nu skal kalde det.
Mange argumenterer med, at det er fordi det koster samfundet penge, hvis vi bliver syge af at være tykke. Det er selvfølgelig også træls. Altså både det der med at blive syg, men åbenbart endnu mere det der med, at det kan koste samfundet nogle penge. Det kan jeg i hvert fald se på de sociale medier, hvor der er nogle, der skælder ud på os tykke med argumenter om, at det ikke er rimeligt at de skal betale skat, for at vi skal sidde og spise for mange chips.
Det er der mange grunde til, at jeg synes er trættende. Helt grundlæggende mener jeg ikke, at vi kan gøre mennesker op i penge. Og selvom jeg helt sikkert synes, at vi skal være kritiske omkring, hvad vi bruger af vores fælles kasse, så er det sådan, at de fleste af os koster samfundet penge på et eller andet tidspunkt.
Vi er måske arbejdsløse i en periode. Vi kan være på barsel. Vi har børn, der går i skole. Vi kører og går på veje og fortove osv. osv. Og vi kan blive syge af noget, der ikke har med vores vægt at gøre – og hellere ikke med om vi ryger eller drikker – ja, det sker jo faktisk, at mennesker bliver syge, helt uden at de selv har haft en finger med i spillet.
For mig virker det der med, at man SKAL spise sundt, som sådan et mantra, et alibi. Og ja, jeg spiser faktisk rimeligt sundt, fordi jeg godt kan lide det, fordi jeg elsker, når mit blodsukker er stabilt. Men det er altså MIN beslutning og MIT valg. Ikke dit. Ligesom du må leve dit liv med og uden tandsmør, børn, bil og hvad der ellers kan belaste vores fælles kasse, for jeg tror ikke på, at det er så enkelt.
Desuden har jeg engang regnet ud, at med den skat jeg har betalt indtil nu, så er jeg i plus i samfundsøkonomien (ifølge en beregning og artikel i berlingske), betyder det så, at jeg må være mere tyk, end ham eller hende, der har været på SU indtil nu? Nej vel.
Hvis vi skal spise sundt, skal det være fordi vi vælger det selv. Og det at være tyk er ikke det samme som at være usund, men det kan det selvfølgelig være – og hvad så?
Alt kan ikke gøres op i penge eller kilo. Lad os leve vores liv, som vi selv har LYST til og tro mig, de fleste har lyst til at have det godt. Og glade, tilfredse mennesker er gode for både humøret og økonomien – tror jeg!
Læs også: Dorthe Kandi: Din vælgt siger intet om, hvem du er