Tærte med laks
Aftensmad

Tærte med laks

15. februar 2022(Opdateret 15.02.22)
Af: Susanne Palmqvist
Foto: Anders Schønnemann
Tærte med laks er velegnet til en forret eller frokost med en lille salat eller et par radiser til. Tærten består af en lækker sprød bund med laksecreme og toppet med røget laks og krydderurter. Du kan forberede din tærte med laks i god tid, men vi anbefaler, at du samler den så sent som muligt.
8 personer

Tærtedej

  • 60 g fuldkornshvedemel
  • 110 g alm. hvedemel
  • ½ tsk. salt
  • 90 g koldt smør
  • 1-2 spsk. koldt vand
  • ELLER
  • 1 rulle færdig fuldkorns-tærtedej

Tærtefyld

  • 2 laksefileter, 250-300 g
  • 2 spsk. græsk yoghurt 10 %
  • ca. 75 g Kirks Gedefriskost med Hvidløg og Ramsløg 14 %
  • ca. 1 spsk. olivenolie
  • ½-1 tsk. karry efter smag
  • fintrevet skal + lidt saft af 1 limefrugt
  • salt og peber
  • 50-75 g røget laks i tynde skiver
  • dild og karse

Sådan laver du tærte med laks

Tærtedej

  1. Brug en færdig dej, eller lav den selv.
  2. Bland mel og salt, og hak det kolde smør i.
  3. Saml dejen med koldt vand.
  4. Sæt den koldt i ½ time.
  5. Rul ud på et melet bord.
  6. Beklæd en lagkageform eller en lav tærteform (gerne med løs bund) med dejen.
  7. Prik dejen godt, og læg et stykke bagepapir med ris, linser eller tørrede bønner ned i.
  8. Bag den midt i en 190° varm ovn i 20 minutter.
  9. Fjern papir og "fyld", og lad dejen bage videre i 10 minutter.
  10. Lad bunden køle helt af.

Tærtefyld

  1. Damp den ferske laks i en gryde med lidt vand og salt i ca. 10 minutter under låg.
  2. Lad den køle af i gryden.
  3. Rør laksekødet med yoghurt, friskost, olie og karry til en fast creme.
  4. Smag den til med lime, salt og peber.
  5. Fordel den på tærtebunden, pynt med tynde skiver røget laks, og drys med karse og dild.

Det er utrolig nemt at lave en tærte med laks fra bunden af. Denne opskrift er til 8 personer, men hvis I er færre, så har I nogle gode rester til en af de andre dage. Tærten er lige god, om man vælger at anvende en frædiglavet tærtedej, eller om man vælger at lave tærtedejen selv.

Se flere opskrifter på tærte her.

Prøv også: Tærte med spinat og gedeost >>

Læs også