Vitello tonnato-sandwich
Aftensmad

Vitello tonnato-sandwich

21. marts 2019(Opdateret 21.03.19)
Af: Emma Martiny
Foto: Winnie Methmann
Brug resten af kalveculotten fra dagen før i en italiensk-inspireret sandwich med kalveculotte og tunsauce. Smager fantastisk og tager kun 20 minutter at lave. Her får du opskriften på vitello tonnato-sandwich
4 personer
Tid i alt 20 min

DET SKAL DU BRUGE

  • ½ kalveculotte (fra onsdag)
  • 125 g rucola
  • 1 focaccia
  • 1 spsk. kapers

TUNSAUCE

  • 1 dåse tun i olie
  • 1 dl olivenolie
  • ½ dl vand
  • 5 ansjoser
  • 2 spsk. kapers
  • ½ citron
  • friskkværnet peber

Opskrift - sådan laver du vitello tonnato-sandwich

1. Skær culottestegen fra dagen før i tynde skiver. Har du ikke en rest culottesteg, kan du følge tilberedningen af stegen i onsdagens opskrift. 2. TUNSAUCE: Afdryp tunen. Blend tun, olie, vand, ansjoser og kapers sammen til en cremet sauce i en blender eller foodprocessor, og smag til med citronsaft og peber. 3. Skyl og tør rucolasalat. Lun focacciabrødet, og fyld det med culottesteg, tunsauce, rucolasalat og kapers.

Se flere opskrifter på sandwich her.

Læs også