Andesalat med valnøddepesto og solbær
Foto: Anders Schønnemann
Andesalat
(for- eller frokostret til 4 personer)
1 stegt andebryst i tynde skiver
ca. 80 g røget andebryst i tynde skiver (eller 1 ekstra stegt andebryst)
1 bakke små salatblade
VALNØDDEPESTO:
40 g valnøddekerner
15 g parmesan el. grana padano
1 fed hvidløg
1-2 spsk. olivenolie
1 spsk. finthakket persille eller basilikum
1 nip salat
peber
ENDVIDERE:
1 spsk. honning
1 spsk. balsamico
1 nip tørrede chiliflager
1½ dl frosne solbær
TILBEHØR:
brød
Lav valnøddepestoen først: Hak nødder og parmesan ret fint. Pres hvidløget. Rør det hele sammen med olien, lidt ad gangen. Vend persille eller basilikum i, og smag til med salt og kværnet peber (kan også blendes sammen, men må ikke køre ret længe, så bliver det til mos!). Stil det koldt.
Smelt honningen på en pande, og hæld balsamico og chiliflager på. Kog det tykt, og rør solbærrene i. Damp dem, til væden er lidt tyk. Sluk.
Brug et stykke stegt andebryst, eller steg det ligesom i "And med tørrede svampe". Skær det i meget tynde skiver. Skær også det røgede andebryst meget tyndt. Anret skiverne på en bund af skyllede fine salatblade, og dryp lidt olie over. Top op med små klatter pesto. Fordel solbærrene med væden i en stribe henover til sidst..