Brød og bagværk
21. september 2015Æblekage i glas
Få ny inspiration til din æblekage her
Af: Julie Hey
Foto: Bjørn Jakobsen
Opskriften er til 4 PERS.
TID: 40 MIN. + KØLETID: 30 MIN.
Ingredienser:
8 æbler
½ dl vand
1 vaniljestang
75 g sukker
3 spsk citronsaft
2½ dl piskefløde
12 mandelkager/makroner
4 spsk syltetøj, evt. brombær
Fremgangsmåde:
Skræl æblerne, fjern kernehusene og skær æblerne i terninger.
Kom æblerne i en gryde med vandet, flækket vaniljestang, sukker og citronsaft.
Kog op og lad det simre i 15-20 min., til det er en ensartet mos.
Afkøl æble-grøden og fjern vaniljestangen.
Pisk fløden stiv.
Knus halvdelen af mandelkager-ne eller makronerne og fordel dem i 4 glas. Anret æblekagerne i glassene med skiftevis mos, skum og syltetøj.
Drys med knuste mandelkager på toppen.